Cosmetic Analysis - den tidligere platform, som Transpareo er udsprunget af - har siden 2008 sikret ingrediensgennemsigtighed for kosmetikprodukter. I næsten to årtier. Hvad andre brancher kan lære af dette, inden de iværksætter deres egen DPP-proces.
Hvorfor kosmetikbranchen var tidligt ude
Kosmetikbranchen måtte betydeligt tidligere end andre tilpasse sig kravet om obligatorisk produktgennemsigtighed. EU-kosmetikforordningen 1223/2009 har siden juli 2013 foreskrevet, at enhver produktemballage skal indeholde en fuldstændig INCI-liste. Det er de facto EU’s første »analoge DPP«: en trykt, standardiseret og fuldstændig ingrediensliste på emballagen.
Mere end et årti før ESPR. Branchen havde tid til at begå fejl. Nu er det de andre brancher, der begår dem. Det kunne have været undgået.
Hvad kosmetikbranchen har gjort rigtigt
INCI som fælles sprog: International Nomenclature of Cosmetic Ingredients er en standard, der har været vedligeholdt i 30 år. »Aqua« står på hver eneste flaske, uanset om den er fremstillet i Seoul eller Paris. Lektionen for DPP-vejen er: Standardiser jeres ordforråd, før I taler om datamodeller.
Den, der i dag opretter en DPP for tekstilbranchen, bør overveje: Hvad er min INCI? Er det EN ISO 2076 for syntetiske fibre? Er det BS 8903 for etisk forsyningskæde? Uden et fælles sprog bliver enhver teknisk integration et oversættelsesprojekt.
Rækkefølge efter koncentration: INCI-lister er sorteret i faldende rækkefølge efter koncentration. Et simpelt trick, der giver slutforbrugerne reel information: Stoffer over 1 procent vises eksplicit, mens de under dette niveau samles i et samlet område. Det er gennemsigtighed uden at afsløre forretningshemmeligheder.
Overførbart til DPP: Vis hovedkomponenterne hver for sig, og små tilsætningsstoffer i en samlet gruppe. Ingen har brug for den nøjagtige mængde af hvert enkelt klæbemiddeltilsætningsstof i en sko.
Produktansvaret påhviler producenten eller den, der markedsfører produktet: Artikel 4 i kosmetikforordningen definerer en »ansvarlig person« - en fysisk eller juridisk person i EU, der er ansvarlig for overensstemmelsen. Uanset hvor produktet er fremstillet, er der præcis én EU-adresse for henvendelser og erstatningskrav.
ESPR overtager denne model. Den, der importerer produkter, skal have en ansvarlig person med hjemsted i EU. Den, der undervurderer dette, risikerer i værste fald toldproblemer.
Hvad kosmetikbranchen har gjort forkert
Mikroingredienser i en gryde: Alt under 1 procent må angives samlet som »Parfum«. Det er gennemsigtigt med hensyn til mængden, men uigennemsigtigt med hensyn til identiteten. En allergiker, der reagerer på linalool, finder ikke molekylet på ingredienslisten - selvom det er indeholdt i parfumen.
Lektionen for andre brancher: Sammenlægning af meget små mængder skaber blinde vinkler. DPP bør angive selv de mindste mængder, selvom procentdelen er lille. Gennemsigtighed handler ikke kun om mængde, men også om identitet.
»Fragrance«-hullet: Parfume-kompositioner er juridisk samlet under én betegnelse («Parfum»), selvom de består af snesevis af enkeltmolekyler. Over 80 duftstoffer, der kan udløse allergi skal angives separat i henhold til den udvidede EU-liste fra 2023 - alt andet behøver ikke at blive angivet. En forretningshemmelighed, der forbliver en blind vinkel for sundheden.
DPP må ikke følge denne vej. Hvis materialesammensætningen forbliver skjult, mislykkes vurderingen af genanvendelighed. Den gyldne middelvej: alle komponenter skal være tilgængelige i dataarkitekturen, med differentieret adgang (offentligt: kategori; myndigheder: fuldstændig).
Sporbarhed helt tilbage til råvaren: Kosmetikforordningen kræver ikke sporbarhed helt tilbage til råvarekilden. For CAS-oplysningen »Palmitic Acid« er det ligegyldigt, om palmekernerne stammer fra Sumatra eller en bæredygtigt certificeret kilde. Dette er efterhånden anerkendt som en mangel i kosmetikbranchen, men er aldrig blevet udbedret ved lov.
ESPR lukker dette hul. Oprindelsesdata er obligatoriske. Den, der planlægger et minimum af gennemsigtighed i kosmetikstil, planlægger for lidt.
Hvad vi har lært i løbet af næsten to årtier
Som en platform, der siden 2008 har analyseret og vurderet kosmetiske råvarer, har vi lært nogle ting, der kan genbruges i DPP-projekter.
Datakvalitet er ikke binær. Et datasæt er ikke »rigtigt« eller »forkert«. Den er 70 procent fuldstændig, 80 procent opdateret og 50 procent verificeret. Den, der venter på perfekte data, før han offentliggør en DPP, offentliggør aldrig noget. Bedre: data med eksplicitte kvalitetsindikatorer. Så ved læseren, hvad han kan udlede af værdien.
Oversættelse skaleres ikke lineært. De første 5 EU-sprog er arbejde. De næste 15 er en flidopgave. Den, der venter, indtil den tyske version er perfekt, før den nederlandske version går i gang, har efter tre år 27 halvfærdige sprog og ingen færdige. Parallel start, terminologidatabase og en accepteret 85-procent-løsning er den hurtigere vej.
Regulering er begyndelsen, ikke slutningen. Kosmetikforordningen beskriver forpligtelser. Branchens interessante træk - økomærker, bæredygtighedscertificerede produktlinjer, etiske forsyningskæder - er opstået efter forpligtelsen, på baggrund af den. DPP bør tænkes således: forpligtelse som grundlag, merværdi ovenpå. Ikke omvendt.
Konkrete takeaways til andre brancher
Hvis din branche netop er ved at gå ind på ESPR-vejen, så lån tre ting fra kosmetikbranchen:
- Etabler din INCI: Definer nu, hvilket fagsprog du anerkender som udgangspunkt. Det sparer dig senere for et oversættelseslag pr. system.
- Indfør graduering: Vis små mængder samlet, men gem dem individuelt. Hvis der om 10 år tilføjes et allergen eller et lovkrav, har I dataene klar.
- Gør oprindelsen gennemsigtig: Kosmetikbranchen har undladt dette og har slæbt på dette hul i 30 år. Luk det fra starten.
En efterjustering om 5 år koster typisk to til tre gange så meget som en engangsoprettelse, der er gjort ordentligt fra starten.