En T-shirt fra jeres aktuelle kollektion: syet i Portugal, af et stof, der er vævet i Tyrkiet, af bomuld, hvis oprindelse ingen i jeres virksomhed længere kan angive. Produktpasset spørger netop ind til netop dette område. Og til farvestoffet, farveriets vandforbrug og arbejdsforholdene i spinderiet.
Ingen af de fjorten brancher i vores brancheopslagsværk vil blive berørt så omfattende af ESPR som tekstilbranchen. Forventeligt fra 2029 vil hvert stykke tøj, der kommer på EU-markedet, være forsynet med et pas med oplysninger om fibre, farvestoffer, vand- og energiforbrug, genanvendelsesmuligheder og de sociale forhold under produktionen. Denne artikel forklarer, hvor disse data findes, hvorfor de sædvanlige kilder ikke leverer dem, hvilken kilde der gør det, og hvad du bør begynde på i 2026.
Grundlaget er EU’s tekstilstrategi fra 2022, der betegner produktets holdbarhed, genanvendelighed og sporbarhed som ufravigelige krav. Dette er indarbejdet i ESPR-rammen fra 2024 (forordning 2024/1781); den tekstilspecifikke delegerede retsakt er på tidspunktet for denne artikel stadig under udarbejdelse, med forventet offentliggørelse af udkastet i 4. kvartal 2026 og anvendelse tidligst fra 2029.
Det egentlige problem: De kender ikke deres forsyningskæde
Branchen inddeler sin forsyningskæde i niveauer: Niveau 1 er konfektøren, der syr, niveau 2 er væveren eller strikkeren, niveau 3 er spinderiet, niveau 4 er bomuldsfarmen. De fleste modemærker har kun overblik over forarbejdningsvirksomheden. Måske kender de også væveren. Spinderiet? Bomuldsplantagen? Sjældent.
For ESPR er det et problem. Obligatoriske felter som:
- Råvarens oprindelse - bomuld fra hvilket dyrkningsområde, hvilket land
- Farvestofkemi - overholdelse af REACH, fri for tungmetaller, frigivelse af mikroplast ved vask
- Sociale standarder - mindsteløn, ingen børnearbejde
- Vandforbrug pr. kilogram produktvægt
ligger i begyndelsen af den kæde, som De kender dårligst.
Tre datastrategier, som vi ser i projekter
1. »Vi spørger hver enkelt leverandør«
Det fungerer i teorien. I praksis: Jeres indkøbsafdeling har 400 leverandører, hver leverandør har 5 til 20 underleverandører, kommunikationen foregår på engelsk, kinesisk og hindi. Svarprocenten efter tre måneder ligger under 30 procent. Og de data, der kommer tilbage, er i Excel og uensartede.
Det kan ikke skaleres.
2. »Vi stoler på certifikater«
GOTS, OEKO-TEX, Fair Wear Foundation, Bluesign - der findes gode certifikater. Men ESPR anerkender ikke certifikater som erstatning for strukturerede data. De er et input til DPP, ikke selve DPP. Og: Certifikater gælder, afhængigt af ordningen, kun for bestemte trin (GOTS dækker materialekæden, ikke konfektion).
3. «Vi forpligter konfektionæren til at videregive dataene fra væveriet og spinderiet»
Den mest pragmatiske løsning. Mange konfektionærer har allerede disse data - til deres egne kunder, til audits, til REACH-overensstemmelse. De har blot ikke udleveret dem i struktureret form.
Kontraktklausuler om videregivelse, kombineret med en fælles datastruktur, giver en dækning på 70 til 80 procent, uden at man behøver at skrive til hvert enkelt spinderi.
De resterende 20 til 30 procent er en hård nød at knække - bomuldsmarker uden it, farverier med lokale regnskabssystemer. Her hjælper brancheforeninger og brancheorganisationer: Textile Exchange, Microfibre Consortium, nationale foreninger.
Hvad der skal gøres med DPP-formatet
ESPR-tekstilpas består af tre niveauer. Det første niveau fremgår allerede af udkastet til retsakterne:
- Produktniveau - varenummer, mærke, model, størrelse, farve
- Komponentniveau - fibre og deres andele, vægt, oprindelse
- Procesniveau - farvning, efterbehandling, energi- og vandforbrug
Derudover de »usædvanlige« felter, som mange mærker overser:
- Reparerbarhed - udskiftelige dele, sømme, lynlåse
- Genanvendelighed - monomateriale kontra blandingsstoffer, adskillelighed
- Frigivelsesrate af mikroplast ved vask (testmetode følger i den delegerede retsakt)
Det udvidede producentansvar - den ofte oversete detalje
Parallelt med ESPR har den ændrede rammedirektiv om affald allerede indført det obligatoriske udvidede producentansvar for tekstiler (EPR, Extended Producer Responsibility); de nationale ordninger skal være på plads senest den 17. april 2028. Frankrig, Nederlandene og Sverige har allerede nationale ordninger. DPP vil udgøre det tekniske grundlag herfor. Modulært design, monomateriale og holdbarhed bliver billigere.
Klassificeringen i DPP bestemmer EPR-afgiften.
Det er ikke en bagatel. For et mellemstort modemærke med en omsætning på 100 millioner euro i EU ligger EPR-afgifterne pr. stk. i cent- til euro-området. Ganger man dette med fem millioner enheder om året, udgør det en løbende udgift.
Hvad De bør gå i gang med i 2026
Vent ikke på den endelige retsakt. Sandsynligvis vil 80 procent af felterne i udkastet frem til 4. kvartal 2026 være identiske med den endelige version. Tre konkrete trin:
- Strukturér leverandørregistret: Saml alle konfektionærer, med oplysninger om deres vævere, hvor disse er tilgængelige, i en ensartet struktur. En Excel-eksport fra dit eksisterende system er et godt udgangspunkt.
- Gennemfør et pilotprojekt med en kollektion: Vælg en lille specialkollektion og opbyg en komplet DPP for den. Med reelle data, ikke skøn.
- EPR-simulering: Beregn de forventede afgifter i de forskellige scenarier (monomateriale vs. blandinger). Det skaber interne fortalere uden for compliance-afdelingen.
Hvis man vil være klar til start i 2029, er det nødvendigt at være i god tid - i praksis tager det 6 til 12 måneder at forhandle sig frem til en datastruktur med en enkelt leverandør.
Alt, hvad forordningen kræver af tekstilmærker, inklusive tidsplan, roller, obligatoriske data og officielle kilder, findes i vores opslagsværk om det digitale produktpas for tekstiler.
Spørgsmål til dette indlæg
Hvornår træder tekstilpasset præcist i kraft?
Der er endnu ikke fastsat en dato. Forpligtelsen træder i kraft med den delegerede ESPR-retsakt om tekstiler og beklædning, som er medtaget i Kommissionens arbejdsplan for fjerde kvartal 2027 og som selv betegnes som vejledende; et udkast forventes at foreligge tidligere. Artikel 4, stk. 4, i ESPR kræver, at der skal være mindst 18 måneder mellem ikrafttrædelsen og anvendelsen, hvorfor 2029 er det tidligste realistiske år. Den, der i dag nævner en bestemt måned, gætter blot. Planlæg ud fra tidsrammerne, ikke ud fra den konkrete dato.
Gælder forpligtelsen også for importører?
Ja. Det afhænger af markedsføringen, ikke af fremstillingen (artikel 9 i ESPR). Den, der importerer et beklædningsgenstand fra et tredjeland til EU, markedsfører det og skal sikre, at passet foreligger, og at indholdet heri er korrekt. I praksis leverer enten din leverandør oplysningerne, eller også indsamler du dem selv, og begge dele kræver en klausul i indkøbsaftalen. Sådanne klausuler opdateres efter deres eget mønster, og netop derfor er det en god idé at gå i gang, inden den endelige retsakt er vedtaget.
Opfylder tæpper med GOTS-, OEKO-TEX- eller et lignende certifikat kravene?
Nej. ESPR anerkender ikke certifikater som erstatning for strukturerede data - de er et input til passet, ikke selve passet. Hvert skema dækker desuden kun en del af kæden; GOTS dækker for eksempel materialekæden, men ikke konfektionen. Brug dem som dokumentation bag et felt, og betragt selve feltet som en angivelse, som du kan eksportere, oversætte og forelægge for en myndighed.
Hvor langt op i forsyningskæden skal jeg egentlig gå?
Så langt, at felterne er udfyldt, og det går dybere, end de fleste mærker ser i dag. Råvarernes oprindelse, farvestoffernes kemiske sammensætning og vandforbruget ligger to til tre trin over tøjproducenten. Den pragmatiske vej er kontraktmæssig - forpligt Tier 1 til at videregive dataene fra Tier 2 og Tier 3 i en aftalt struktur, hvilket typisk giver en dækning på 70 til 80 procent, uden at man behøver at skrive til hvert enkelt spinderi. De resterende 20 til 30 procent - bomuldsmarker uden IT og farverier med lokal bogføring - er et område for konsortier og brancheorganisationer.
Hvad er forskellen mellem pas og EPR-forpligtelsen?
To separate forpligtelser med separate frister. Det udvidede producentansvar indebærer, at De skal betale for indsamling og behandling af det, De bringer på et nationalt marked, og systemerne skal være på plads senest den 17. april 2028 i henhold til artikel 22a i den ændrede rammedirektiv om affald. Passet kræver offentliggørelse af produktdata og følger med den delegerede ESPR-retsakt. Den gode nyhed er, at begge har adgang til de samme produktdata, og at den kategorisering, der bestemmer afgiften, er den samme som den, der anvendes i passet.
Er sko og boligtekstiler omfattet?
Her overlapper to anvendelsesområder hinanden. Forordning (EU) nr. 1007/2011 definerer tekstilprodukter med henblik på mærkning af fiberindholdet, mens det udvidede producentansvar i den ændrede rammedirektiv om affald omfatter de tekstil-, tekstilrelaterede og skoprodukter, der er opført i bilaget hertil, hvilket er grunden til, at sko er omfattet. Den delegerede ESPR-retsakt fastlægger sit eget anvendelsesområde, og indtil den offentliggøres, kan ingen med sikkerhed sige, om et bestemt tilbehør er omfattet eller ej. Det koster langt mindre at oprette data for et produkt, der senere viser sig ikke at være omfattet, end det modsatte.
Forsvinder etiketten med oplysningerne om fibersammensætningen?
Nej. Det er fortsat obligatorisk i henhold til forordning (EU) nr. 1007/2011 og forbliver i fysisk form. Passet supplerer de maskinlæsbare oplysninger, som der ikke er plads til på etiketten, f.eks. oprindelse og udstyr for hver komponent, og arbejdsplanen fastslår, at ESPR-oplysningskravene skal udformes i samspil med mærkningsforordningen, som selv er under revision. Forvent én datakilde for begge dele, ikke to parallelle sandheder.
Hvad bør et brand konkret gøre i 2026?
Tre ting, der ikke afhænger af den endelige tekst. Bring dine Tier-1-leverandører, sammen med Tier-2-data, hvor du har dem, ind i et ensartet skema; en eksport fra dit eksisterende system er godt nok som udgangspunkt. Udarbejd et komplet overblik for en enkelt kollektion med reelle data i stedet for estimerede, for det afslører hullerne. Og beregn EPR-afgiften for en variant af monomateriale og en af blandet stof - det skaber fortalere uden for compliance-afdelingen. I praksis tager det seks til tolv måneder at forhandle datastrukturen på plads med en enkelt leverandør, og det er den tid, der tæller.
