Digitalt produktpas (DPP): hvad det er, hvem der har brug for det, og fra hvornår

Hos Transpareo har vi skrevet meget om detaljerne og grundprincipperne i det digitale produktpas: hvordan oplysninger kan offentliggøres uden at miste signaturen, hvorfor AAS kan danne grundlaget for det digitale produktpas, hvilke kommentarer vi har indsendt til FN’s gennemsigtighedsprotokol, og hvorfor tre linjer i henhold til EN 18223 bliver til tyve. Med vores kontrolside kan alle selv kontrollere et pas. Vi har dog aldrig forklaret, hvad et DPP egentlig er, og hvad det er beregnet til. Det gør vi her.

Et digitalt produktpas (DPP) er et datasæt om et produkt, som en QR-kode eller et andet datamedie på produktet giver adgang til. Det beskriver, hvad produktet består af, hvor det kommer fra, hvordan det kan repareres og til sidst genanvendes. For et stigende antal produkter, der sælges i EU, er det lovpligtigt. Grundlaget er EU’s økodesignforordning; for batterier fastsætter batteriforordningen den første faste frist, den 18. februar 2027.

Tre eksempler gør det konkret. Den, der scanner koden på et elcykelbatteri, kan se kapacitet, cellekemi, andelen af genanvendte råmaterialer og hvordan batteriet returneres. Et værksted finder under den samme kode reservedelsnumrene og vejledningen til demontering. En markedstilsynsmyndighed får via koden adgang til de testrapporter, der dokumenterer, at batteriet overholder reglerne. Én kode, tre læsere, og hver især ser det, der er beregnet til dem.

Transpareo er en platform, hvor virksomheder selv kan oprette, oversætte og offentliggøre sådanne pas. Hvordan et færdigt pas ser ud, viser Transpareo Time Machine ved hjælp af et konkret eksempel, uden at man behøver at logge ind. Transpareo Time Machine er vores open source-app til at læse produktpas, og den læser ethvert pas, der overholder standarderne, også et, der ikke ligger hos os.

Hvordan et produktpas er opbygget

Teknisk set består passet af to dele: en webadresse, der hører til præcis ét produkt, og et struktureret datasæt, som denne adresse leverer. Struktureret betyder, at hver oplysning står i et fastlagt felt med en fastlagt betydning. Et menneske læser passet på sin telefon. Et program læser de samme oplysninger maskinelt, f.eks. et genvindingsanlægs sorteringsanlæg, der behandler tusindvis af batterier om dagen.

Et pas hører til en model, et parti eller et enkelt stykke. Lovgivningen fastlægger for hver produktgruppe, hvilket niveau der gælder. Batterier til elbiler skal have et pas pr. batteri, fordi tilstanden og brugen af hvert enkelt batteri er forskellig. For mange forbrugsgoder vil ét pas pr. model være tilstrækkeligt.

Tre egenskaber gør det til et pas:

• Det er reguleret. Hvilke felter det skal indeholde, fastsættes i lovgivningen for den pågældende produktgruppe, og betydningen af hvert felt er fastlagt.
• Det er differentieret. Offentligheden ser en del, værksteder og genvindingsvirksomheder med berettiget interesse ser mere, og myndighederne ser det, de har brug for til deres kontrol.
• Den er varig. Passet skal være tilgængeligt i den foreskrevne periode, selvom producenten forlader markedet eller går konkurs.

Formålet fremgår af selve forordningen. Produkter skal holde længere, være nemmere at reparere og bedre at genanvende, og den, der skal vurdere dette, har brug for pålidelige oplysninger. Passet knytter disse oplysninger til produktet: til købere, værksteder, genvindingsvirksomheder, forhandlere og myndigheder.

Under en enkelt kode får hver læser af et produkt de oplysninger, der er beregnet til vedkommende.

Hvem har brug for det

Forpligtelsen påhviler den virksomhed, der markedsfører et produkt i EU, dvs. den, der for første gang stiller det til rådighed på EU-markedet. Oftest er det producenten. Hvis producenten er beliggende uden for EU, er det importøren, der har ansvaret for, at passet findes og er korrekt. Forhandlere og online-markedspladser gør det tilgængeligt for deres kunder.

For virksomheder uden for EU betyder det: Den, der leverer til EU, skal have passet, uanset hvor produktionen finder sted. En schweizisk producent, der sælger til Tyskland, er lige så berørt som en fabrik i Asien, der leverer via en importør i Rotterdam. Hvor langt denne virkning rækker ud over EU’s grænser, beskrives i vores artikel om Bruxelles-effekten.

Forpligtelsen afhænger af, at produktet markedsføres i EU, uanset hvor det er fremstillet.

Det juridiske grundlag er forordning (EU) 2024/1781, forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter, forkortet ESPR efter den engelske titel. Den trådte i kraft den 18. juli 2024 og regulerer i artikel 9 til 13 produktpasset, dets identifikationskoder og EU-registret. I sig selv pålægger den endnu ikke noget enkelt produkt nogen forpligtelse. Forpligtelsen opstår med en delegeret retsakt for en produktgruppe, der fastlægger, hvilke oplysninger produktpasset skal indeholde, hvem der må se dem, og fra hvornår det gælder. Der skal gå mindst 18 måneder mellem en sådan retsakts ikrafttræden og dens anvendelse (art. 4, stk. 4).

Nogle produktgrupper har produktpasset indarbejdet i deres egen lovgivning: batterier, byggevarer, vaske- og rengøringsmidler samt legetøj. Fødevarer, foder, lægemidler, levende planter og dyr samt køretøjer er blandt andet undtaget fra ESPR. Også her kan et pas være nyttigt som frivillig information, som vi beskriver det for fødevarer og lægemidler.

Hvem der har hvilken rolle i hvilken branche, har vi samlet for 14 brancher ud fra de officielle tekster, hver med tidslinje og kilder, i brancheopslagsværket.

Hvornår bliver det obligatorisk?

Indtil videre er der ## kunfastsat en fast dato for én enkelt produktgruppe, nemlig batterier. De øvrige datoer stammer fra love, der fastsætter et senere tidspunkt for indførelsen af produktpas, eller fra Kommissionens arbejdsplan, der angiver et vejledende år for hver gruppe.

• 20. juli 2026: EU-registret er i drift. Gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778 har været i kraft siden den 16. juli 2026, og registret har været i drift siden den 20. juli 2026.
• 18. februar 2027, batterier. Batterier til elektriske køretøjer, til lette transportmidler som elcykler og el-løbehjul samt industribatterier på over 2 kWh skal have et pas, så snart de bringes i omsætning i EU (forordning (EU) 2023/1542, artikel 77). Det er den dag, hvor batteriet kommer på markedet, der tæller. Et batteri fra produktionen i 2026, der leveres i marts 2027, skal have et sådant certifikat.
• Sidst i 2026 til 2027: de første ESPR-retsakter. Kommissionens arbejdsplan af 16. april 2025 forudser jern og stål som det første retsakt, efterfulgt af aluminium, tekstiler og beklædning samt dæk i 2027. Med en frist på 18 måneder træder forpligtelsen for stål tidligst i kraft i 2028 og for tekstiler tidligst i 2029.
• Byggevarer. Forordningen om byggevarer (EU) 2024/3110 fastlægger kravet om et certifikat. Datoen fremgår af den delegerede retsakt, som Kommissionen foreløbigt planlægger til 2027.
• Elektronik, endnu uden dato. Arbejdsplanen tildeler elektronik to horisontale retsakter: reparerbarhed, foreløbig 2027, samt andelen af genanvendte materialer og genanvendeligheden af elektrisk og elektronisk udstyr, foreløbig 2029.
• Møbler og madrasser følger ifølge arbejdsplanen i 2028 og 2029, i begge tilfælde med en ikrafttrædelse tidligst 18 måneder senere.
• 23. september 2029, vaskemidler og rengøringsmidler. Den nye forordning om vaskemidler indfører produktpas for disse produkter.
• 1. august 2030: legetøj. Den nye legetøjsforordning kræver fra denne dato et pas for hvert stykke legetøj på EU-markedet.

Årstallene i arbejdsplanen er Kommissionens planer og kan blive ændret. Vi følger lovgivningsprocessen, mens den udvikler sig, og har indsendt fire høringssvar til Kommissionen vedrørende udkastet til registerforordningen.

Det, der står i en vedtaget retsakt, er bindende; alle andre datoer er foreløbige planer.

En sen dato er alligevel en grund til at komme i gang tidligt. Det meste af tiden går med de oplysninger, som kun jeres leverandører kender, de klausuler, I skal indføje i indkøbskontrakterne, og en ordentlig strukturering af jeres stamdata. Hvordan det ser ud for batterier, fremgår af ESPR-tidsplanen for 2027.

Hvad der står i den

Det nøjagtige indhold fastlægges i retsakten for hver produktgruppe. ESPR angiver i bilag III de rammer, som disse retsakter bygger på, og i praksis går de samme emner igen og igen:

• Identitet: den entydige produktidentifikator, model, batch- eller serienummer, producent og importør med deres identifikationskoder, produktionssted og -dato.
• Sammensætning: materialer og problematiske stoffer; for batterier: cellekemien og indholdet af kobolt, lithium, nikkel og bly samt andelen af genanvendt materiale.
• Miljøpåvirkning: CO₂-aftrykket eller andre nøgletal, hvor retsakten kræver det, beregnet efter en forudbestemt metode.
• Brug og reparation: brugs- og sikkerhedsvejledninger, reservedele, vejledninger til demontering samt den forventede levetid.
• Livscyklusafslutning: hvordan produktet returneres, demonteres og genanvendes.
• Dokumenter: overensstemmelseserklæring, prøvningsrapporter og certifikater.

Batteripasset er det mest udviklede. Bilag XIII til batteriforordningen fastlægger felterne, og en vejledning fra Kommissionen af 28. juli 2026 klassificerer alle 71 datapunkter som obligatoriske, valgfri, kun hvis relevant eller ikke skal angives i starten. CO₂-aftrykket og oplysningerne om ansvarlig indkøb af råstoffer hører til den sidste gruppe, da der endnu mangler retsakter vedrørende deres format. Vores artikel om de obligatoriske oplysninger i batteripasset viser, hvilke oplysninger der rent faktisk skal udfyldes i februar 2027.

Ikke alle oplysninger er beregnet til alle læsere. I batteripasset kan offentligheden se en models grundlæggende data: sammensætning, kapacitet, oplysninger om brug, sikkerhed og genanvendelse. Personer med en berettiget interesse, f.eks. et værksted eller en genvindingsvirksomhed, kan desuden se den detaljerede sammensætning, reservedelsnumre og demonteringsoplysninger samt den enkelte batteris tilstand. Myndigheder, bemyndigede organer og Kommissionen modtager testrapporterne.

Hvilke oplysninger der hører til hvilket niveau, fastsættes i retsakten; platformen skal sikre overholdelsen heraf. I Transpareo er synligheden en egenskab ved hvert enkelt felt. Selv et beskyttet niveau har sin egen signatur og kan kontrolleres for sig selv, som vores bidrag til selektiv offentliggørelse viser.

Loven bestemmer, hvem der må se hvad, og hvert trin kan kontrolleres for sig.

Sådan kommer passet ud til læseren

Vejen fra produktet til passet består af tre elementer: et datamedie på produktet, en entydig identifikator og en adresse, hvor passet findes.

Datamediet er i de fleste tilfælde en QR-kode. Lovgivningen for en produktgruppe kan også tillade andre medier, f.eks. en radiofrekvenschip, og den fastlægger, om mediet skal være placeret på selve produktet, på emballagen eller i den medfølgende dokumentation. For batterier kræver artikel 77 en trykt eller indgraveret kode, der forbliver læsbar i hele den forventede levetid.

Identifikationskoden gør produktet entydigt. De harmoniserede standarder EN 18219 om identifikationskoder og EN 18220 om datamedier er citeret i gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 og er dermed omfattet af formodningen om overensstemmelse. De tillader flere mærkningssystemer. Det mest udbredte er GS1 Digital Link: Det nummer, der allerede i dag findes i stregkoden, bliver en del af en webadresse, om nødvendigt suppleret med batchnummer og serienummer. Hvis man ikke har et sådant nummer, kan man finde alternativerne i vores artikel om produkter uden GTIN.

Adressen afgør, hvor længe den trykte kode fungerer. Ligger den på dit eget domæne, peger den i dag på den platform, der udsteder passet, og senere på en anden, uden at en eneste etiket skal genudskrives. Transpareo udsteder adressen på dit domæne, inklusive QR-kode. Hvorfor vi har valgt denne standard, forklares i vores artikel om GS1 Digital Link.

Hvis adressen ligger på dit eget domæne, fungerer den trykte kode også efter et skift af platform.

Der findes yderligere harmoniserede standarder vedrørende dataudveksling, lagring, grænseflader og datamodeller (EN 18216, EN 18221, EN 18222 og EN 18223). Vi har sammenlignet vores platform klausul for klausul med disse standarder, da de endnu var udkast, og har nedskrevet, hvordan vi implementerer hver enkelt af dem, standard for standard.

EU-registret supplerer denne fremgangsmåde. Det fører en fortegnelse over, hvilke pas der findes, hvor de befinder sig, og med hvilket fingeraftryk; selve produktdataene forbliver hos jer. Kun den virksomhed, der markedsfører produktet, må foretage registreringen (ESPR art. 13, stk. 4 og 5, for batterier art. 77, stk. 10, i batteriforordningen). En tjenesteudbyder kan på nuværende tidspunkt ikke foretage registreringen på dine vegne, og Kommissionen har annonceret, men endnu ikke beskrevet, den grænseflade, som virksomhederne skal bruge til at registrere deres pas. Transpareo har alt det klar, som registreringen kræver: produktidentifikator, aktøridentifikator, passets adresse og dets fingeraftryk. Detaljerne fremgår af vores analyse af registerforordningen.

Hvor længe det skal forblive

En trykt kode forbliver på produktet, så længe produktet har en levetid, hvilket for mange varer er ti år eller mere. ESPR kræver, at passet forbliver tilgængeligt i den periode, der er fastsat i retsakten, også efter en konkurs, en likvidation eller virksomhedens tilbagetrækning fra EU. Registerforordningen opbevarer registreringsdataene i ti år, medmindre lovgivningen for den pågældende produktgruppe fastsætter en anden periode. For batterier ophører passet med genanvendelsen (art. 77, stk. 8, i batteriforordningen).

Dette spørgsmål optager os mest, fordi en fejl her først opdages år senere, når ingen længere kan rette den. Derfor har vi opbygget passet således, at det overlever en opsigelse, et udbyderskifte og en konkurs:

• Hver offentliggjort version er signeret og sammenkædet med den forrige. Hver browser verificerer den ved hjælp af en offentlig nøgle uden at forespørge hos Transpareo. Vores verifikationsside viser dette for hvert pas.
• Adressen ligger på Deres domæne, og efter en opsigelse forbliver paset tilgængeligt via en permanent adresse.
• Så snart dine pas er registreret i EU-registret, opbevares hver version i ti år i et arkiv, der ikke kan ændres efterfølgende.
• Dine data tilhører dig. Du kan eksportere hele bestanden som en tabel, som et sammenkædet datasæt eller via programmeringsgrænsefladen.

Det er mere omfattende at opbygge end en produktside med en PDF ved siden af. For oplysninger, som en myndighed stadig skal kunne stole på om otte år, anser vi det for at være den rette indsats. Hvordan signaturerne fungerer, og hvad de beviser, forklares i vores artikel om signaturer og certifikater.

Et produktpas skal have en længere levetid end kontrakten med den leverandør, der udsteder det.

Hvad driften koster

Omkostningerne består af tre poster: engangsoprettelsen, den løbende platformafgift og det tilbagevendende arbejde med dataene, dvs. datakvalitet, oversættelse, miljøregnskaber og certifikater. De fleste undervurderer den tredje post, fordi den vender tilbage hvert år.

Hos Transpareo er der ingen oprettelsesgebyr, ingen rådgivningstimer og ingen gebyr pr. scanning. Du betaler et fast månedligt beløb, der afhænger af antallet af offentliggjorte pas. Du kan oprette så mange produkter, komponenter, billeder og dokumenter, som du har brug for. Oversættelse til 40 sprog, herunder alle 24 officielle EU-sprog, er inkluderet i prisen. Beløbene i franc, euro og dollar fremgår af prissiden, og inden den første måned kan du prøve tjenesten gratis uden kreditkort.

Det eneste, der er tilbage, er dit eget arbejde med dataene. Dette arbejde kan ingen udbyder overtage for dig, og det siger vi hellere med det samme. Det er dog mere overskueligt, end mange forventer, fordi et pas pr. model kun skal oprettes én gang og genbruges til hele partiet.

Der er en bagside af medaljen. Bøderne for manglende pass fastsættes af medlemsstaterne, og dyrere end bøderne er som regel forbuddet mod at bringe varen i omsætning: En leverance uden pass bliver tilbageholdt, indtil det er indsendt og kontrolleret. Sammenligningen findes i »Hvad DPP-forpligtelsen virkelig koster«.

En leverance, der bliver tilbageholdt på grund af manglende pas, koster mere end selve passet.

Sådan kommer du i gang

Fire trin fører til det første offentliggjorte pas, og ingen af dem afhænger af en lovgivning, der endnu mangler.

1. Lav en oversigt. Hvilke oplysninger har De allerede, fordelt på ERP-systemer, regneark og datablade fra Deres leverandører? Oftest er en stor del til stede, men spredt på mange forskellige steder. Vores vejledning til digitalisering af produktdata viser, hvordan De samler dem.
2. Inddrag leverandørerne. Oplysninger som andelen af genanvendt materiale eller råvarernes oprindelse kender kun dine leverandører. Fastlæg i indkøbskontrakterne, hvilke oplysninger de skal levere, og i hvilken form.
3. Start med få modeller. Opret et produktpas for fem til ti konkrete produkter. Hullerne i datamodellen viser sig først under implementeringen.
4. Undersøg leverandøren. Vores leverandørtjekliste indeholder de 30 spørgsmål, der er værd at stille, inden du vælger en platform, og den gælder for alle leverandører - os selv inklusive.

Dataene tager måneder, mens lovgivningen kun kræver en frist; begynd med dataene.

For hver branche med paspligt finder du i brancheopslagsværket en tjekliste over de obligatoriske oplysninger til download - for batterier findes der hver især en for bil-, industri-, opbevarings-, e-cykel- og apparatbatterier. Hvis du hellere vil kigge ind med det samme: Demokontoen er tilgængelig uden registrering og viser en komplet konto fra begge sider.