Digitalt produktpas (DPP): hvad det er, hvem der har brug for det, og fra hvornår

Illustrationsbillede, genereret af AI

Digitalt produktpas (DPP): hvad det er, hvem der har brug for det, og fra hvornår

Det digitale produktpas forklaret på en enkel måde: hvad det indeholder, og hvilke produkter der skal have det, og fra hvornår. Vi viser, hvordan QR-koden og EU-registeret fungerer sammen.

Hos Transpareo har vi skrevet meget om detaljerne og grundprincipperne bag det digitale produktpas: hvordan oplysninger kan offentliggøres uden at miste signaturen, hvorfor AAS kan danne grundlaget for det digitale produktpas, hvilke kommentarer vi har indsendt til FN’s gennemsigtighedsprotokol, og hvorfor tre linjer i henhold til EN 18223 bliver til tyve. Med vores testside kan alle selv kontrollere et pas. Vi har dog aldrig forklaret, hvad et DPP egentlig er, og hvad det er beregnet til. Det gør vi her.

Et digitalt produktpas (DPP) er et datasæt om et produkt, som man får adgang til via en QR-kode eller et andet databærer på produktet. Det beskriver, hvad produktet består af, hvor det kommer fra, og hvordan det kan repareres og til sidst genanvendes. For et stigende antal produkter, der sælges i EU, er det lovpligtigt. Grundlaget er EU’s ecodesignforordning; for batterier fastsætter batteriforordningen den første faste frist til den 18. februar 2027.

Tre eksempler gør det konkret. Den, der scanner koden på et elcykelbatteri, kan se kapacitet, cellekemi, andelen af genanvendte råmaterialer og hvordan batteriet returneres. Et værksted finder under den samme kode reservedelsnumrene og vejledningen til demontering. En markedstilsynsmyndighed får via koden adgang til de testrapporter, der dokumenterer, at batteriet overholder reglerne. Én kode, tre læsere, og hver især ser det, der er beregnet til dem.

Transpareo er en platform, hvor virksomheder selv kan oprette, oversætte og offentliggøre sådanne pas. Hvordan et færdigt pas ser ud, viser Transpareo Time Machine ved hjælp af et eksempel, uden at man behøver at logge ind. Transpareo Time Machine er vores open source-app til at læse produktpas, og den læser ethvert pas, der overholder standarderne, også et, der ikke ligger hos os.

Hvordan et produktpas er opbygget

Teknisk set består passet af to dele: en webadresse, der hører til præcis ét produkt, og et struktureret datasæt, som denne adresse leverer. Struktureret betyder, at hver oplysning står i et fastlagt felt med en fastlagt betydning. Et menneske læser passet på sin telefon. Et program læser de samme oplysninger maskinelt, f.eks. et genvindingsanlægs sorteringsanlæg, der behandler tusindvis af batterier om dagen.

Et pas hører til en model, et parti eller et enkelt stykke. Lovgivningen fastlægger for hver produktgruppe, hvilket niveau der gælder. Batterier til elbiler kræver et pas pr. batteri, fordi tilstanden og brugen af hvert enkelt batteri er forskellig. For mange forbrugsvarer vil ét pas pr. model være tilstrækkeligt.

Tre egenskaber gør det til et pas:

  • Det er reguleret. Hvilke felter det skal indeholde, fastsættes i lovgivningen for den pågældende produktgruppe, og betydningen af hvert felt er fastlagt.
  • Det har flere niveauer. Offentligheden ser en del, værksteder og genvindingsvirksomheder med berettiget interesse ser mere, og myndighederne ser det, de har brug for til deres kontroller.
  • Det forbliver tilgængeligt. Passet skal være tilgængeligt i den foreskrevne periode, selvom producenten forlader markedet eller går konkurs.

Formålet fremgår af selve forordningen. Produkterne skal holde længere, være nemmere at reparere og bedre at genanvende, og den, der skal vurdere dette, har brug for pålidelige oplysninger. Passet knytter disse oplysninger til produktet: til købere, værksteder, genvindingsvirksomheder, forhandlere og myndigheder.

Under én enkelt kode får enhver, der læser oplysningerne om et produkt, de oplysninger, der er beregnet til vedkommende.

Hvem har brug for det

Forpligtelsen påhviler den virksomhed, der bringer et produkt i omsætning i EU, dvs. den, der for første gang stiller det til rådighed på EU-markedet. I de fleste tilfælde er det producenten. Hvis producenten er etableret uden for EU, påhviler det importøren at sikre, at produktpasset foreligger og er korrekt. Forhandlere skal gøre produktpasset let tilgængeligt for deres kunder og potentielle købere, både i butikken og i forbindelse med online- og postordresalg, og det gælder også for alle, der sælger via en online markedsplads. Markedspladsen modtager selv en digital kopi af databæreren fra producenten eller importøren, så den kan gøre produktpasset tilgængeligt for potentielle købere online, og samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne, som kan få fjernet tilbud på produkter, der ikke overholder kravene.

Med EU’s nye toldkodeks, forordning (EU) 2026/2108, der træder i kraft den 21. september 2027, kan markedspladsen desuden blive betragtet som importør i toldretlig forstand. Ved fjernsalg fra tredjelande til forbrugere er det, afhængigt af aftalen .

For virksomheder uden for EU betyder det: Den, der leverer til EU, skal have certifikatet, uanset hvor produktionen finder sted. En schweizisk producent, der sælger til Tyskland, er lige så berørt som en fabrik i Asien, der leverer via en importør i Rotterdam. Hvor langt denne virkning rækker ud over EU’s grænser, beskrives i vores artikel om Bruxelles-effekten.

Forpligtelsen afhænger af, at produktet bringes i omsætning i EU, uanset hvor det er fremstillet.

Det juridiske grundlag er forordning (EU) 2024/1781, ecodesignforordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter, der ifølge sin engelske titel »Ecodesign for Sustainable Products Regulation« forkortes ESPR. Den trådte i kraft den 18. juli 2024 og regulerer produktpaset, dets identifikationsoplysninger og EU-registeret. I sig selv pålægger den endnu ikke noget produkt nogen forpligtelser. , der fastlægger, hvilke oplysninger produktpasset skal indeholde, hvem der må se dem, og fra hvornår det gælder. Der går mellem en sådan retsakts ikrafttræden og dens anvendelse.

Nogle produktgrupper har produktpasset indarbejdet i deres egen lovgivning: batterier, byggevarer, vaske- og rengøringsmidler samt legetøj. Fødevarer, foder, lægemidler, levende planter og dyr samt køretøjer er blandt andet undtaget fra ESPR. Også her kan et pas være nyttigt som frivillig information, som vi beskriver det for fødevarer og lægemidler.

Hvem der har hvilken rolle i hvilken branche, har vi samlet for 14 brancher ud fra de officielle tekster, hver med tidslinje og kilder, i brancheopslagsværket.

Hvornår bliver det obligatorisk?

Der er indtil videre kun fastsat en fast dato for én enkelt produktgruppe, nemlig batterier. De øvrige datoer stammer fra love, der fastsætter et senere tidspunkt for indførelsen af passet, eller fra Kommissionens arbejdsplan, der angiver et vejledende år for hver gruppe.

  • 20. juli 2026: EU-registeret er i drift. Gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778 har været i kraft siden den 16. juli 2026, og registret har været i drift siden den 20. juli 2026.
  • 18. februar 2027, batterier. Batterier til elektriske køretøjer, til lette transportmidler som elcykler og el-løbehjul samt industribatterier på over 2 kWh (forordning (EU) 2023/1542). Det er den dag, hvor batteriet kommer på markedet, der tæller. Et batteri fra produktionen i 2026, der leveres i marts 2027, skal have et sådant pas.
  • Sidst i 2026 til 2027: de første ESPR-retsakter. Kommissionens arbejdsplan af 16. april 2025 forudser jern og stål som det første retsakt, efterfulgt af aluminium, tekstiler og beklædning samt dæk i 2027. Med en frist på 18 måneder træder forpligtelsen i kraft tidligst i 2028 for stål og tidligst i 2029 for tekstiler.
  • Byggevarer. Forordningen om byggevarer (EU) 2024/3110 fastlægger kravet om et certifikat. Datoen fremgår af den delegerede retsakt, som Kommissionen foreløbigt planlægger til 2027.
  • Elektronik, endnu uden dato. Arbejdsplanen tildeler elektronik to horisontale retsakter: reparerbarhed, foreløbig 2027, samt andelen af genanvendte materialer og genanvendeligheden af elektrisk og elektronisk udstyr, foreløbig 2029.
  • Møbler og madrasser følger ifølge arbejdsplanen i 2028 og 2029, i begge tilfælde med en ikrafttrædelse tidligst 18 måneder senere.
  • 23. september 2029: vaskemidler og rengøringsmidler. Den nye forordning om vaskemidler og rengøringsmidler indfører et pas for disse produkter.
  • 1. august 2030: legetøj. Den nye legetøjsforordning kræver fra denne dato et pas for hvert stykke legetøj på EU-markedet.

Årene i arbejdsplanen er Kommissionens planer og kan blive udskudt. Vi følger lovgivningsforslagene, mens de udarbejdes, og har indsendt fire høringssvar til Kommissionen vedrørende udkastet til registerforordningen.

Det, der står i en vedtaget retsakt, er bindende; alle andre datoer er blot planer.

Selvom fristen ligger langt ude i fremtiden, er det alligevel en god grund til at komme i gang tidligt. Det meste af tiden går med de oplysninger, som kun dine leverandører kender, de klausuler, du skal indføje i indkøbskontrakterne, og en ordentlig strukturering af dine stamdata. Hvordan det ser ud for batterier, fremgår af ESPR-tidsplanen for 2027. Du kan anmode dine leverandører om oplysningerne direkte via Transpareo Upstream , gennem så mange led i forsyningskæden som nødvendigt.

Hvad der står i den

Det nøjagtige indhold fastlægges i retsakten for hver produktgruppe. ESPR , og i praksis går de samme emner igen og igen:

  • Identitet: den entydige produktidentifikator, model, batch- eller serienummer, producent og importør med deres identifikationsnumre, produktionssted og -dato.
  • Sammensætning: materialer og problematiske stoffer; for batterier gælder cellekemi og indholdet af kobolt, lithium, nikkel og bly samt andelen af genanvendt materiale.
  • Miljøpåvirkning: CO₂-aftrykket eller andre nøgletal, hvor retsakten kræver det, beregnet efter en forudbestemt metode.
  • Brug og reparation: brugs- og sikkerhedsvejledninger, reservedele, vejledninger til demontering, den forventede levetid.
  • Livscyklusafslutning: hvordan produktet returneres, adskilles og genanvendes.
  • Dokumenter: overensstemmelseserklæring, prøvningsrapporter og certifikater.

Batteripaset er længst fremme. Batteriforordningen , og en vejledning fra Kommissionen af 28. juli 2026 klassificerer alle 71 datapunkter som obligatoriske, valgfri, kun hvis relevant eller ikke skal angives ved lanceringen. CO₂-fodaftrykket og oplysningerne om ansvarlig indkøb af råstoffer hører til den sidste gruppe, da der endnu ikke foreligger retsakter vedrørende deres format. Hvilke oplysninger der faktisk skal udfyldes i februar 2027, fremgår af vores artikel om de obligatoriske data i batteripaset.

Ikke alle oplysninger er beregnet til alle læsere. I batteripasset kan offentligheden se de grundlæggende data for en model: sammensætning, kapacitet, oplysninger om brug, sikkerhed og genanvendelse. Personer med en berettiget interesse, f.eks. et værksted eller en genvindingsvirksomhed, kan desuden se den detaljerede sammensætning, reservedelsnumre og demonteringsoplysninger samt tilstanden for det enkelte batteri. Myndigheder, bemyndigede organer og Kommissionen modtager testrapporterne.

Hvilke oplysninger der hører til hvilket niveau, fastsættes i retsakten; platformen skal sikre overholdelsen heraf. I Transpareo er synligheden en egenskab ved hvert enkelt felt. Selv et beskyttet niveau har sin egen signatur og kan kontrolleres for sig, som vores bidrag om selektiv offentliggørelse viser.

Loven bestemmer, hvem der må se hvad, og hvert trin kan kontrolleres for sig.

Sådan kommer passet ud til læseren

Der er tre elementer, der udgør vejen fra produktet til passet: en databærer på produktet, en entydig identifikationskode og en adresse, hvor passet er gemt.

I de fleste tilfælde er databæreren en QR-kode. Lovgivningen for en produktgruppe kan også tillade andre medier, f.eks. en radiofrekvenschip, og den . For batterier skal QR-koden .

Mærkningen gør produktet entydigt. De harmoniserede standarder EN 18219 om mærkning og EN 18220 om databærere er citeret i gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736 og medfører dermed formodning om overensstemmelse. De tillader flere identifikationssystemer. Det mest udbredte er GS1 Digital Link: Det nummer, der allerede i dag findes i stregkoden, bliver en del af en webadresse, om nødvendigt suppleret med batchnummer og serienummer. Hvis du ikke har et sådant nummer, kan du finde alternativerne i vores artikel om produkter uden GTIN.

Adressen afgør, hvor længe den trykte kode fungerer. Hvis den ligger på dit eget domæne, peger den i dag på den platform, der udsteder passet, og senere på en anden, uden at en eneste etiket skal genudskrives. Transpareo udsteder adressen på dit domæne sammen med QR-koden. Hvorfor vi har valgt denne standard, forklares i vores artikel om GS1 Digital Link.

Hvis adressen ligger på dit eget domæne, fungerer den trykte kode også efter et skift af platform.

Der findes yderligere harmoniserede standarder vedrørende dataudveksling, lagring, grænseflader og datamodeller (EN 18216, EN 18221, EN 18222 og EN 18223). Vi har sammenlignet vores platform klausul for klausul med disse standarder, da de stadig var udkast, og har nedskrevet, hvordan vi implementerer hver enkelt af dem, standard for standard.

EU-registeret supplerer denne fremgangsmåde. Det fører et register over, hvilke pas der findes, hvor de befinder sig, og hvilke fingeraftryk der er knyttet til dem; selve produktdataene forbliver hos jer. Kun den virksomhed, der , må registrere det; . Registret giver endnu ikke adgang for tjenesteudbydere. Kommissionen offentliggjorde den 30. oktober 2026 den grænseflade, som virksomhederne skal bruge til at registrere deres pas, med batterier som den første produktgruppe. Transpareo stiller data til rådighed, som registreringen kræver, lige fra produkt- og aktøridentifikation til passets status og niveau. Detaljerne fremgår af vores analyse af registerforordningen.

Hvor længe det skal forblive

En trykt kode forbliver på produktet så længe, som produktet har en levetid, hvilket for mange varer er ti år eller mere. ESPR kræver, at passet . Registerforordningen . For batterier .

Dette spørgsmål optager os mest, fordi en fejl her først opdages år senere, når der ikke længere er nogen, der kan rette den. Derfor har vi udformet Passet på en sådan måde, at det kan modstå opsigelse, udskiftning af udbyder og konkurs:

  • Hver udgivet version er signeret og sammenkædet med den forrige - det er » Transpareo Proofchain «. Hver browser verificerer den ved hjælp af en offentlig nøgle uden at forespørge Transpareo. Vores verifikationsside viser dette ved hvert pass.
  • Adressen ligger på dit domæne, og efter en opsigelse forbliver paset tilgængeligt via en permanent adresse.
  • Så snart jeres pas er registreret i EU-registret, opbevares hver version i ti år i Transpareo Vault, et arkiv, der ikke kan ændres efterfølgende.
  • Dine data tilhører dig. Du kan eksportere hele bestanden som en tabel, som et sammenkædet datasæt eller via programmeringsgrænsefladen.

Det er mere omfattende at opbygge end en produktside med en PDF ved siden af. For oplysninger, som en myndighed stadig skal kunne stole på om otte år, anser vi det for at være den rette indsats. Hvordan signaturerne fungerer, og hvad de beviser, forklares i vores artikel om signaturer og certifikater.

Et produktpas skal have en længere levetid end kontrakten med den leverandør, der udsteder det.

Hvad driften koster

Omkostningerne består af tre poster: den engangsoprettelse, den løbende platformafgift og det tilbagevendende arbejde med dataene, dvs. datakvalitet, oversættelse, miljøregnskaber og certifikater. De fleste undervurderer den tredje post, fordi den vender tilbage hvert år.

Hos Transpareo er der ingen oprettelsesgebyr, ingen rådgivningstimer og intet gebyr pr. scanning. Du betaler et fast månedligt beløb, der afhænger af antallet af offentliggjorte pas. Du kan oprette så mange produkter, komponenter, billeder og dokumenter, som du har brug for. Oversættelse til 40 sprog, herunder alle 24 officielle EU-sprog, er inkluderet i abonnementet. Beløbene i franc, euro og dollar fremgår af prissiden, og inden den første måned kan du prøve tjenesten gratis uden kreditkort.

Det eneste, der er tilbage, er dit eget arbejde med dataene. Dette arbejde kan ingen udbyder overtage for dig, og det siger vi hellere med det samme. Det er dog mere overskueligt, end mange forventer, fordi et pas pr. model kun skal oprettes én gang og genbruges til hele partiet.

Der er en bagside af medaljen. Medlemsstaterne fastsætter bøden for manglende pass, og forbuddet mod at markedsføre varen er som regel dyrere end bøden: En leverance uden pass bliver tilbageholdt, indtil det er indsendt og kontrolleret. Sammenligningen findes i »Hvad DPP-forpligtelsen virkelig koster«.

En levering, der bliver tilbageholdt på grund af manglende pas, koster mere end selve paset.

Sådan kommer du i gang

Fire trin fører til det første offentliggjorte pas, og ingen af dem afhænger af en lovgivning, der endnu mangler.

  1. Lav en oversigt. Hvilke oplysninger har De allerede, fordelt på ERP-systemer, tabeller og datablade fra Deres leverandører? Oftest er en stor del til stede, men spredt på mange forskellige steder. Vores vejledning til digitalisering af produktdata viser, hvordan De samler dem.
  2. Inddrag leverandørerne. Oplysninger som genanvendelsesandele eller råvarernes oprindelse kender kun dine leverandører. Fastlæg i indkøbskontrakterne, hvilke oplysninger de skal levere, og i hvilken form.
  3. Start med få modeller. Opret et produktpas for fem til ti konkrete produkter. Hullerne i datamodellen viser sig først under implementeringen.
  4. Undersøg udbyderen. Vores udbyder-tjekliste indeholder de 30 spørgsmål, det er værd at stille, inden du vælger en platform, og den gælder for alle udbydere, os selv inklusive.

Dataene tager måneder, mens lovgivningen kun kræver en frist; begynd med dataene.

For hver branche med paspligt finder du i brancheopslagsværket en tjekliste over de obligatoriske oplysninger til download - for batterier findes der hver især en for køretøjs-, industri-, opbevarings-, e-cykel- og apparatbatterier. Hvis du hellere vil kigge direkte i opslagsværket: Demokontoen er tilgængelig uden registrering og viser en komplet konto fra begge sider.

Spørgsmål til dette indlæg

Hvad er et digitalt produktpas?

Et struktureret datasæt om et produkt, som en QR-kode eller et andet databærer på produktet giver adgang til. Det indeholder oplysninger om sammensætning, oprindelse, reparation og genanvendelse, opdelt efter brugergruppe: Offentligheden kan se en del, mens værksteder, genvindingsvirksomheder og myndigheder har adgang til flere oplysninger. Retsgrundlaget er ecodesignforordningen (EU) 2024/1781 og, for batterier, batteriforordningen (EU) 2023/1542.

Fra hvornår er produktpasset obligatorisk?

For batterier til elektriske køretøjer, lette transportmidler og industribatterier på over 2 kWh fra den 18. februar 2027. Vaske- og rengøringsmidler følger den 23. september 2029, legetøj den 1. august 2030. For stål, tekstiler, dæk, møbler, byggevarer og elektronik følger datoen af de delegerede retsakter, som Kommissionen planlægger for perioden 2026 til 2029; forpligtelsen træder i kraft tidligst 18 måneder efter en retsakts ikrafttræden.

Hvilke produkter skal have et produktpas?

Ethvert fysisk produkt, for hvilket en delegeret retsakt i henhold til ESPR eller en særskilt lov foreskriver et pas. I dag gælder dette for batterier, og i de kommende år vil det omfatte stål, aluminium, tekstiler, dæk, møbler, madrasser, byggevarer, vaske- og rengøringsmidler, legetøj og elektronik. Undtaget fra ESPR er blandt andet fødevarer, foder, lægemidler og køretøjer.

Er det producenten eller importøren, der skal udfærdige passet?

Ansvaret påhviler den virksomhed, der markedsfører produktet i EU. Hvis producenten er hjemmehørende i EU, er det denne; hvis en producent uden for EU leverer produktet, skal importøren sikre, at certifikatet foreligger og er korrekt. I praksis leverer producenten oplysningerne, og det fremgår af leveringsaftalen, hvem der har hvilket ansvar.

Har jeg brug for et GTIN-nummer?

Nej. Der kræves en entydig identifikator i henhold til et anerkendt system. Med en GTIN bliver dette til et GS1 Digital Link, som også andre systemer kan aflæse; uden GTIN findes der andre anerkendte metoder. I Transpareo har hvert pas en entydig identifikator, og QR-koden fører i begge tilfælde til netop dette pas.

Skal jeg registrere paset i EU-registeret?

Ja, så snart retsakten gælder for din produktgruppe, og du selv registrerer den; registret giver endnu ikke tjenesteudbydere adgang. Kommissionen offentliggjorde grænsefladen hertil den 30. oktober 2026, med batterier som den første produktgruppe. Transpareo har alt klar, hvad registreringen kræver, så den kan gennemføres hurtigt.

Hvor længe skal passet være gyldigt?

Så længe det er fastsat i produktgruppens retsakt, og også efter en konkurs eller virksomhedens udtræden af EU. Registret opbevarer registreringsoplysningerne i ti år, medmindre andet er fastsat i produktgruppens retsakt. Batteripasset ophører ved genanvendelsen af batteriet.

Skal det være en QR-kode?

QR-koden er det mest udbredte databærer, og den er obligatorisk for batterier. For andre produktgrupper kan den i henhold til den relevante lovgivning også tillades en radiofrekvenschip eller et andet databærer. Det afgørende er adressen bag koden: Hvis den ligger på dit eget domæne, fungerer den trykte kode også efter et skift af platform.

Hvad koster et produktpas?

Hos Transpareo betaler man et fast månedligt beløb baseret på antallet af offentliggjorte pas, uden oprettelsesgebyr og uden gebyr pr. scanning; beløbene fremgår af prissiden. Derudover kommer dit eget arbejde med dataene, som er en del af hver udbyders service.

Hvad er forskellen mellem DPP og batteripas?

Batteripasset er det første produktpass, der bliver obligatorisk. Det følger batteriforordningen, som har sine egne felter og frister, og det føres i det samme EU-register som passene under ESPR. De oplysninger, De indtaster i batteripasset, overføres til passene for andre produktgrupper.

Gælder forpligtelsen også for virksomheder fra Schweiz?

Ja, for hvert produkt, der leveres til EU. Forpligtelsen er knyttet til markedsføring i EU og gælder uanset, hvor virksomheden har hjemsted eller producerer, både i Schweiz og i Asien.

Kan jeg vente, indtil alle reglerne er fastlagt?

Felterne for batterier er fastlagt, og for de øvrige grupper tegner de sig i udkastene og inden for rammerne af ESPR. Det, der tager måneder, er dataene fra leverandørerne og de tilhørende kontrakter. Den, der går i gang nu, har dataene på plads, når retsakten træder i kraft, og behøver derefter blot at udfylde de felter, der tilføjes.

Nyt om det digitala produktpaset

Vi holder øje med lovgivningen, standarderne og EU-registeret og sender de vigtigste ændringer til din indbakke en gang om måneden.