Byggematerialer uden GTIN: Sådan fungerer DPP alligevel

Byggematerialer uden GTIN: Sådan fungerer DPP alligevel

Cement, mursten, stålbjælker - byggebranchen har mange produkter uden klassisk handelsidentifikation. Vi viser vejen frem med hjælp af batch-ID’er.

Byggebranchen lever i sin helt egen verden, når det gælder produktidentifikation. En Ford Fiesta har et FIN-nummer, en pakke ibuprofen har et PZN-nummer, en flaske olivenolie har et GTIN-nummer. En sæk portlandcement? Et batchnummer, som håndværkeren skriver på sækken med en vandfast tusch.

Når DPP bliver indført overalt, står byggebranchen over for et specifikt spørgsmål: Hvordan identificerer man entydigt og varigt produkter, der traditionelt ikke er blevet identificeret enkeltvis?

Hvorfor GTIN’er ikke fungerer i byggebranchen

GTIN (Global Trade Item Number) er en handelsidentifikation. Den betegner en vare, sådan som den forekommer i handelen. For byggevarer fungerer det ikke på flere punkter:

  • Løsvare som cement, sand og grus leveres i tons på lastbiler. Der er ingen individuel »vare«.
  • Målfabrikerede produkter som stålbjælker fremstilles efter kundespecifikationer. Hver bjælke er som regel unik.
  • Batchbaserede produkter som mørtel eller beton har forskellige egenskaber fra batch til batch (dagsproduktion).
  • Systemkomponenter som vinduer eller døre kan konfigureres - hver ordre er forskellig.

Der findes ikke et enkelt GTIN-nummer pr. produkt, fordi begrebet »produkt« er mere diffust i byggebranchen.

Løsningen: Identifikation baseret på batch- og serienumre

EU har erkendt dette. I den nye forordning om byggevarer (EU) 2024/3110⁠, der offentliggøres i november 2024 og gradvist træder i kraft fra 2026, findes der et særskilt »Construction Products Passport« (CPP). Identifikationen heri er baseret på:

  • Produkttype (basisidentifikator - f.eks. DoP-nummeret fra ydeevnedeklarationen)
  • Batchnummer eller produktionsdato (variabelt)
  • Valgfrit serienummer for individuelle enheder

Dette stemmer overens med GS1-logikken. GS1 tilbyder applikationsidentifikatorer:

  • 01 - GTIN (hvor tilgængeligt)
  • 10 - batchnummer (BATCH/LOT)
  • 11 - produktionsdato
  • 21 - serienummer
  • 8004 - GIAI (Global Individual Asset Identifier), hvor der ikke er registreret et GTIN

Et GS1 Digital Link som f.eks.:

https://id.ihre-firma.com/01/04012345678901/10/2026-W14-A

identificerer en produkttype 04012345678901 fra partiet 2026-W14-A. For byggebranchen er dette en velfungerende kombination.

CPR vs. ESPR: to retsakter, ét pas?

Her bliver det kompliceret. CPR-revisionen har sin egen Passport-ramme. ESPR har en ramme. Begge henviser til hinanden, men de tekniske specifikationer er ikke identiske.

En producent af cementtagsten er underlagt begge: CPR for byggeproduktets egenskaber, ESPR for miljømæssige aspekter såsom genanvendelighed.

I praksis betyder det: to datalag, som begge kan findes under det samme produkt-ID. Det underliggende Common Data Model er stadig til diskussion. EU-arbejdsgruppen (CEN/CENELEC JTC 24) arbejder på at foreslå en fælles struktur inden udgangen af 2026.

Realistisk set bør producenter, der går i gang nu, vælge en datastruktur, der understøtter udvidelse. Et fast ESPR-only-format vil skulle justeres senere. Et CPP-kompatibelt format dækker mere.

Hvad CPP præcist indeholder

CPR definerer en udvidelig struktur. Produktpasset skal som minimum indeholde:

  • Producentidentifikation (med EUDAMED-lignende registrering)
  • Produkttype og -variant
  • Ydeevneerklæring (DoP) i henhold til gældende CPR-regler
  • Miljøproduktdeklaration (EPD) i henhold til EN 15804
  • Brugs-, monterings- og vedligeholdelsesvejledning
  • Om nødvendigt: Sikkerhedsdatablad
  • Anvisninger vedrørende nedrivning og genanvendelse - nyt i forhold til den gamle CPR

EPD’en er ikke valgfri. Den nye CPR flytter den fra at være en frivillig anbefaling til at være obligatorisk. For producenter af byggevarer betyder det: én EPD-undersøgelse pr. relevant produktfamilie, der opdateres hvert 5. år.

Realistisk tidsplan for producenter

Gennemførelse af CPR-bestemmelserne sker trinvist:

  • 2026: tekniske afledte retsakter - specificering af CPP-datafelter
  • 2027/2028: forpligtelse for store produktgrupper (cement, stål, isolering)
  • 2029+: fuldstændig anvendelse på alle byggevarer

For produktionssiden betyder det:

  • 2. kvartal 2026: Undersøg, hvilke af jeres produkter der hører til den første CPP-bølge (forventeligt byggematerialer med stort volumen)
  • 4. kvartal 2026: Begynd at udarbejde EPD’er, hvis de ikke allerede foreligger
  • 1. kvartal 2027: Konsolider dataindsamlingen til CPP - helst på en platform, der kan håndtere både CPP og ESPR-DPP
  • 4. kvartal 2027: Pilotimplementering for den første produktfamilie, sideløbende med udarbejdelsen af DoP

I praksis: Hvad hvis dit produkt ikke passer ind i nogen standard?

Der findes byggevarer, der ikke passer ind i nogen kategori. Individuelt fremstillede ståltrapper, skræddersyede specialglaselementer, beton med specialtilsætningsstoffer til særlige bygværker. Her er der to pragmatiske muligheder:

  1. Projektpas: Hele leverancen til et byggeprojekt behandles som ét pas. Ikke hver enkelt bærer får sin egen QR-kode. Det fungerer, hvis installatøren dokumenterer det samlede projekt.
  2. Laserindgraveret batch-ID: Hvert fysisk produkt er forsynet med et permanent ID (laserindgraveret eller ætset). Passport-resolveren knytter ID’et til batchdataene.

Hvilken metode der er den rigtige, afhænger af genbrugsscenariet. For genvindingsvirksomheder i 2065 er mulighed 2 vigtigere - infrastrukturen til »projektpas« vil næppe holde stand.

CPR og DPP for byggevarer

Vi følger med i CPR-sekundærlovgivningen og sender Dem månedlige opdateringer.