Der ligger to datablade på dit bord. Den ene leverandør angiver 5 kg CO₂ pr. stk. for sin komponent, den anden 3 kg for en tilsvarende komponent. Forskellen ligger ikke i produktet. Den ligger i, hvor den ene er holdt op med at tælle: den ene ved fabriksporten, den anden allerede ved råvaren.
Netop det er afgørende for næsten alt, når et CO₂-aftryk skal indgå i det digitale produktpas. Der findes syv etablerede metoder, som alle seriøse certificeringsorganer og brancheforeninger støtter, og hvilken metode ESPR kræver, afhænger af produktet. Denne artikel forklarer, hvordan metoderne adskiller sig fra hinanden, hvilke du har brug for til din produktgruppe, og hvad du allerede i dag bør forhøre dig om.
Hvor langt tæller man?
En CO2-balance er meningsløs uden angivelse af, hvor langt man tæller. Eksperter kalder dette systemgrænsen. »Produkt X har et fodaftryk på 5 kg CO2eq« er en påstand uden denne angivelse.
Fem kilogram - målt indtil hvor?
De tre etablerede grænser:
- Indtil fabriksporten (cradle-to-gate) - fra udvinding af råstoffer til producentens fabriksport. Transport til detailhandlen, salg, brug og bortskaffelse tæller ikke med.
- Til kisten (cradle-to-grave) - fra vuggen til kisten. Brug og bortskaffelse tæller med.
- Til efterfølgende produkt (cradle-to-cradle) - til kisten plus genanvendelse af materialet i det næste produkt.
EU’s batteriforordning kræver en vurdering af hele livscyklussen. ESPR vil forventeligt, afhængigt af produktkategori, omfatte hele livscyklussen (udkastet for tekstiler viser dette).
ISO 14040/14044: grundrammen for enhver miljøvurdering
ISO 14040 og 14044 er standarderne for livscyklusvurdering (engelsk: Life Cycle Assessment, LCA). De beskriver, hvordan man udarbejder en livscyklusvurdering, men ikke hvilke regler der gælder for et bestemt produkt.
Logikken:
- Målfastsættelse og systemgrænse
- Materiale- og energistrømsanalyse (input-output-analyse: materiale- og energistrømme)
- Vurdering af påvirkninger (omregning til CO2-ækvivalenter, vandforbrug osv.)
- Evaluering og følsomhedsanalyse
Beregnet af et akkrediteret LCA-konsulentfirma koster en ISO-konform undersøgelse for et produkt typisk mellem 10.000 og 50.000 euro. Beregningen er gyldig i 3 til 5 år, hvorefter den skal opdateres.
PEF: EU’s beregningsmetode
EU har med Product Environmental Footprint (PEF) udviklet sin egen beregningsmetode, så alle regner på samme måde. PEF bygger på ISO 14040/44, men fastlægger en række bestemmelser:
- 16 påvirkningskategorier (ikke kun klima, men også vand, ressourceforbrug, forsuring osv.)
- Definerede beregningsregler
- Standardværdier for manglende data
For mange produktkategorier findes der desuden produktregler (PEFCR, Product Environmental Footprint Category Rules). De er »noderne« til PEF: de præcise retningslinjer for den pågældende produktkategori. I 2026 findes der sådanne regler for læder, batterier, maling, mejeriprodukter og nogle flere; tekstiler og emballage er under udvikling.
ESPR satser på PEF. Den, der i dag bestiller en beregning af CO₂-aftryk, bør spørge konsulentfirmaet, om det leverer PEF-ready.
EPD: byggebranchens miljødeklaration
Miljødeklarationen (Environmental Product Declaration, EPD, ISO 14025) er den form, der er almindelig i byggebranchen. Også denne er en livscyklusvurdering, beregnet i henhold til EN 15804, standarden for byggevarer.
EPD’er udstedes af nationale programoperatører - i Tyskland f.eks. IBU, i Schweiz KBOB. En EPD koster pr. produkt omtrent det samme som en fuldstændig PEF-undersøgelse, men infrastrukturen er mere etableret. Næsten alle producenter af cement, stål og træ har allerede EPD’er.
Den nye forordning om byggevarer (EU) 2024/3110 gør dog ikke EPD’en obligatorisk. Den operative tekst bygger på de væsentlige miljøegenskaber i bilag II, der forklares og beregnes over hele livscyklussen ved hjælp af software, som Kommissionen stiller gratis til rådighed (art. 15, stk. 2); EN 15804 optræder kun i betragtningerne som kilde til karakteriseringsfaktorerne for denne software. For producenter af byggematerialer betyder det: EPD’en forsvinder ikke, men den udgør datagrundlaget, ikke en forpligtelse.
I praksis frem til fabriksporten: Find de store poster
Hvis man ikke stræber efter det fulde program, men pragmatisk beregner frem til fabriksporten, kræver det betydeligt mindre arbejde. De store poster er som regel de samme:
- Stål: ca. 1,85 kg CO2eq pr. kg (primærstål), 0,3 til 0,5 kg (elektrolysestål fremstillet af skrot)
- Aluminium: ca. 12 kg CO2eq pr. kg (primært), 0,5 kg (genanvendt)
- Cement: 0,8 kg CO2-ækvivalent pr. kg
- Bomuld: 10 til 30 kg CO2-ækvivalent pr. kg tekstil, afhængigt af oprindelse og dyrkningsmetode
- Polyester: 3,5 til 6 kg CO2-ækvivalent pr. kg
Disse værdier stammer fra samlede databaser som ecoinvent. Til en første oversigt er det tilstrækkeligt at gange: materialevægte gange CO2-faktoren fra databasen. Det er ikke nok til den lovpligtige rapportering, men det hjælper med at træffe interne beslutninger.
Hvilke værdier skal DPP’en vise?
Afhængigt af produktkategori:
- Batterier: CO2-ækvivalent pr. kWh batterikapacitet over hele livscyklussen
- Byggevarer: de væsentlige miljøegenskaber i bilag II, angivet over hele livscyklussen
- Tekstiler (udkast): PEF-værdi pr. kilogram tekstilprodukt
Enheden er vigtig. CO₂ pr. stk. er som regel ikke sammenlignelig, fordi produktstørrelserne varierer. Derfor beregnes der altid ud fra en referenceenhed - kg, m², kWh.
Den hyppigste fejl: at anmode om leverandørdata for sent
70 til 85 procent af et slutprodukts miljøaftryk består af leverandørers emissioner. Hvis din leverandør ikke har data til en miljøvurdering, har dit slutprodukt heller ikke nogen. Spørg dine 10 største leverandører om Scope 1- og Scope 2-emissionsdata nu, ikke seks måneder før ESPR-fristen.
Den typiske leveringstid for data i en B2B-relation ligger på 9 til 18 måneder.
De tre niveauer i Greenhouse Gas Protocol hjælper med at stille de rigtige spørgsmål:
- Scope 1 - egne emissioner (forbrænding på stedet)
- Scope 2 - den indkøbte energi (el, varme)
- Scope 3 - alt, der ligger forud i forsyningskæden (ofte 70 procent og mere af det samlede CO₂-aftryk)
Dine leverandører har som regel Scope 1 under kontrol, og Scope 2 er også til at håndtere. Scope 3 er det egentlige problem - fordi din Scope 3 er deres Scope 1+2. Det forplanter sig opad i kæden.
Pragmatisk anbefaling
Når De nu overvejer, hvilken metode De skal vælge:
- Byggevarer: kriterierne i bilag II via Kommissionens software; en eksisterende EPD leverer de fleste data hertil
- Batterier: PEF som arbejdsantagelse, indtil retsakten i henhold til artikel 7 fastlægger metoden
- Tekstiler, elektronik, møbler: PEF som arbejdshypotese med henblik på den delegerede forordning for din produktkategori
- Alt andet: ISO 14044 som grundlag og om nødvendigt skift til PEF eller EPD
Hvad De bør undgå: en intern metode, der bagefter ikke stemmer overens med ESPR-formatet. Det medfører dobbeltarbejde.
Hvilke CO₂-krav der gælder for Deres produktgruppe, og fra hvornår, fremgår af Deres side i vores brancheopslagsværk.
Spørgsmål til dette indlæg
Hvilken metode kræver ESPR for vores produkt?
Det afhænger af produktgruppen, og i de fleste tilfælde fastsættes det i den delegerede retsakt for den pågældende gruppe. ESPR bygger på Product Environmental Footprint (PEF); PEF med kategorireglerne for dit produkt er derfor det sikre udgangspunkt for tekstiler, elektronik og møbler. Batterier følger deres egen retsakt i henhold til artikel 7 i batteriforordningen. Byggevarer udgør en undtagelse, da forordning (EU) 2024/3110 bygger på de væsentlige miljøkarakteristika i bilag II, beregnet ved hjælp af software, som Kommissionen stiller gratis til rådighed (artikel 15, stk. 2).
Skal CO₂-aftrykket fremgå af batteripasset i februar 2027?
Nej. Kommissionens vejledning fra juli 2026 anfører erklæringen om CO₂-aftryk og den tilhørende mærkning blandt de oplysninger, der i første omgang ikke skal angives, da den lovgivning, der fastlægger beregningen og formatet, endnu mangler. Forpligtelsen træder derefter gradvist i kraft i henhold til artikel 7 - først erklæringen, derefter ydeevneklassen og til sidst en grænseværdi, i hvert tilfælde 12 til 18 måneder efter den pågældende retsakt. Den, der opbygger et beregningssystem før retsakten træder i kraft, investerer stadig for tidligt. Listen over frister findes i batteripasset - hvilket bliver obligatorisk fra februar 2027.
Tæller en EPD med i byggepasset?
Den er en hjælp, men er ikke det, som forordningen kræver. EN 15804 nævnes i byggeproduktforordningen kun i betragtningerne som kilde til karakteriseringsfaktorerne for Kommissionens beregningssoftware; den operative forpligtelse er de livscyklusbaserede egenskaber i bilag II (artikel 15, stk. 2). Hvis De allerede har EPD’er, dækker de underliggende data det meste af bilag II. Hvis De ikke har nogen, bør De følge Kommissionens retningslinjer i stedet for at bestille EPD’er til et krav, der ikke er formuleret på den måde. Mere herom i DPP for byggevarer.
Hvad koster en fuldstændig undersøgelse, og hvor længe er den gyldig?
En ISO-overensstemmende undersøgelse udført af et akkrediteret konsulentfirma koster typisk mellem 10.000 og 50.000 euro pr. produkt og er gyldig i tre til fem år, hvorefter den skal opdateres. Netop derfor bør metoden være fastlagt, inden opgaven tildeles, for en værdi, der er beregnet efter en metode, der ikke er anerkendt i lovgivningen, skal betales to gange.
Kan vi starte med cradle-to-gate og udvide senere?
Ja, som et internt værktøj. Det er tilstrækkeligt at gange materialevægte med faktorer fra en samlet livscyklusvurderingsdatabase for at finde dine hotspots og træffe beslutninger om materialer, og det koster kun en brøkdel af prisen for en fuldstændig undersøgelse. Det er ikke tilstrækkeligt til den lovpligtige rapportering, og udvidelsen er heller ikke gratis, da en yderligere systemgrænse kræver en brugsfase og en afviklingsfase - altså nye data og ikke blot en længere beregning.
Vores leverandører har ingen data om miljøaftryk. Hvad skal vi så gøre?
Det er den normale situation, og derfor er det vigtigt at spørge nu. 70 til 85 procent af et slutprodukts samlede CO₂-aftryk stammer fra leverandører, og den typiske forløbstid frem til den faktiske datalevering i et forretningsforhold ligger på 9 til 18 måneder. Spørg først dine ti vigtigste leverandører om Scope 1- og Scope 2-værdier, for din Scope 3 er deres Scope 1 og 2, og det går opad i kæden. Hvor en værdi stadig mangler, skal du registrere det, du har, og notere kilden i stedet for at opfinde en pladsholder.
Hvilken værdi angiver passet, og i hvilken enhed?
Enheden stammer fra produktgruppen, ikke fra beregningen. Batterier angiver CO₂-ækvivalent pr. kWh batterikapacitet over hele livscyklussen, byggevarer angiver de egenskaber, der er anført i bilag II, over hele livscyklussen, og udkastet for tekstiler anvender en enhed pr. kilogram tekstilprodukt. En værdi pr. stk. er sjældent sammenlignelig, da produktstørrelserne varierer; derfor relaterer hvert skema værdien til en funktionel enhed.
Hvad sker der, hvis metoden ændres efter offentliggørelsen?
De udgiver en ny version i stedet for at redigere den gamle. Hver Transpareo-Pass-version er signeret, og de tidligere versioner forbliver tilgængelige; en ny beregning efter en ny lovgivning vises dermed som en dateret ændring og ikke som en værdi, der er ændret uden videre. CO2-felterne er fra starten med i Passet, men er tomme, indtil metoden for din gruppe er fastlagt.
