Der ligger to datablade på dit bord. Den ene leverandør angiver 5 kg CO₂ pr. stk. for sin komponent, den anden 3 kg for en tilsvarende komponent. Forskellen ligger ikke i produktet. Den ligger i, hvor den ene er holdt op med at tælle: den ene ved fabriksporten, den anden allerede ved råvaren.
Det er netop det, næsten alt afhænger af, når et CO₂-aftryk skal indgå i det digitale produktpas. Der findes syv etablerede metoder, som alle seriøse certificeringsorganer og brancheforeninger støtter, og hvilken metode ESPR kræver, afhænger af produktet. Denne artikel forklarer, hvordan metoderne adskiller sig fra hinanden, hvilke du har brug for til din produktgruppe, og hvad du allerede nu bør forhøre dig om.
Hvor langt tæller man?
En CO2-balance er meningsløs uden angivelse af, hvor ## langtman tæller. Fagfolk kalder det systemgrænsen. »Produkt X har et fodaftryk på 5 kg CO2eq« er en udtalelse uden denne angivelse.
Fem kilogram - målt indtil hvor?
De tre etablerede grænser:
- Indtil fabriksporten (cradle-to-gate) - fra udvinding af råvarer til producentens fabriksport. Transport til detailhandlen, salg, brug og bortskaffelse tæller ikke med.
- Til kisten (cradle-to-grave) - fra vuggen til kisten. Brug og bortskaffelse tæller med.
- Til efterfølgende produkt (cradle-to-cradle) - til kisten plus genbrug af materialet i det næste produkt.
EU’s batteriforordning kræver en vurdering af hele livscyklussen. ESPR vil forventeligt, afhængigt af produktkategori, medregne perioden frem til kisten (udkastet for tekstiler viser dette).
ISO 14040/14044: grundrammen for enhver livscyklusvurdering
ISO 14040 og 14044 er standarderne for livscyklusvurdering (engelsk: Life Cycle Assessment, LCA). De beskriver, hvordan man udarbejder en livscyklusvurdering, men ikke hvilke regler der gælder for et bestemt produkt.
Logikken:
- Målfastsættelse og systemgrænse
- Materiale- og energistrømsanalyse (input-output-analyse: materiale- og energistrømme)
- Vurdering af miljøpåvirkninger (omregning til CO₂-ækvivalenter, vandforbrug osv.)
- Evaluering og følsomhedsanalyse
Beregnet af et akkrediteret LCA-konsulentfirma koster en ISO-konform undersøgelse for et produkt typisk 10.000 til 50.000 euro. Beregningen er gyldig i 3 til 5 år, hvorefter den skal opdateres.
PEF: EU’s beregningsmetode
EU har med Product Environmental Footprint (PEF) udviklet sin egen beregningsmetode, så alle regner på samme måde. PEF bygger på ISO 14040/44, men fastlægger en række bestemmelser:
- 16 påvirkningskategorier (ikke kun klima, men også vand, ressourceforbrug, forsuring osv.)
- Definerede beregningsregler
- Standardværdier for manglende data
For mange produktkategorier findes der desuden produktregler (PEFCR, Product Environmental Footprint Category Rules). De er »noder« for PEF: præciseringerne for den pågældende produktkategori. I 2026 findes der sådanne regler for læder, batterier, maling, mejeriprodukter og nogle flere; tekstiler og emballage er under udvikling.
ESPR satser på PEF. Den, der i dag bestiller en beregning af CO₂-aftryk, bør spørge konsulentfirmaet, om det leverer PEF-ready.
EPD: byggebranchens miljødeklaration
Miljødeklarationen (Environmental Product Declaration, EPD, ISO 14025) er den form, der er almindelig i byggebranchen. Den er også en miljøvurdering, beregnet i henhold til EN 15804, standarden for byggevarer.
EPD’er udstedes af nationale programoperatører - i Tyskland f.eks. IBU, i Schweiz KBOB. En EPD koster pr. produkt omtrent det samme som en fuldstændig PEF-undersøgelse, men infrastrukturen er mere etableret. Næsten alle producenter af cement, stål og træ har allerede EPD’er.
Den nye forordning om byggevarer (EU) 2024/3110 gør dog ikke EPD’en obligatorisk. Den operative tekst bygger på de væsentlige miljøegenskaber i bilag II, der forklares og beregnes over hele livscyklussen ved hjælp af software, som Kommissionen stiller gratis til rådighed; EN 15804 nævnes kun i betragtningerne som kilde til karakteriseringsfaktorerne for denne software. For producenter af byggematerialer betyder det, at EPD’en ikke forsvinder, men at den udgør datagrundlaget og ikke en forpligtelse.
I praksis frem til fabriksporten: Find de store poster
Hvis De ikke stræber efter det fulde program, men pragmatisk beregner frem til fabriksporten, kræver det betydeligt mindre arbejde. De store poster er som regel de samme:
- Stål: ca. 1,85 kg CO2eq pr. kg (primærstål), 0,3 til 0,5 kg (elektrolysestål fremstillet af skrot)
- Aluminium: ca. 12 kg CO2eq pr. kg (primært), 0,5 kg (genanvendt)
- Cement: 0,8 kg CO2-ækvivalent pr. kg
- Bomuld: 10 til 30 kg CO2-ækvivalent pr. kg tekstil, afhængigt af oprindelse og dyrkningsmetode
- Polyester: 3,5 til 6 kg CO2-ækvivalent pr. kg
Disse værdier stammer fra samlede databaser som ecoinvent. Til en første oversigt er det tilstrækkeligt at gange: materialevægte gange CO2-faktoren fra databasen. Det er ikke nok til den lovpligtige rapportering, men det hjælper med at træffe interne beslutninger.
Hvilke værdier skal DPP’en vise?
Afhængigt af produktkategori:
- Batterier: CO₂-ækvivalent pr. kWh af den samlede energi, som batteriet leverer i løbet af sin levetid
- Byggematerialer: de væsentligste miljøegenskaber i bilag II, forklaret ud fra livscyklusperspektivet
- Tekstiler (udkast): PEF-værdi pr. kilogram tekstilprodukt
Enheden er vigtig. CO₂ pr. stk. er som regel ikke sammenlignelig, fordi produktstørrelserne varierer. Derfor beregnes der altid ud fra en referenceenhed - kg, m², kWh.
Den hyppigste fejl: at anmode om leverandørdata for sent
Et slutprodukts miljøaftryk består af 70 til 85 procent leverandørers emissioner. Hvis din leverandør ikke har data til en miljøvurdering, har dit slutprodukt heller ikke nogen. Spørg dine 10 største leverandører om Scope 1- og Scope 2-emissionsdata nu, ikke seks måneder før ESPR-fristen. Med Transpareo Upstream kan du sende dette spørgsmål som en forespørgsel til dine leverandører med netop de felter, du har brug for, og leverandøren svarer via mobiltelefonen.
Den typiske leveringstid for data i et B2B-forhold ligger på 9 til 18 måneder.
De tre trin i Greenhouse Gas Protocol hjælper med at formulere spørgsmålene:
- Scope 1 - egne emissioner (forbrænding på stedet)
- Scope 2 - den indkøbte energi (strøm, varme)
- Scope 3 - alt, der ligger forud i forsyningskæden (ofte 70 procent og mere af det samlede fodaftryk)
Dine leverandører har som regel Scope 1 under kontrol, og Scope 2 er også til at håndtere. Scope 3 er det egentlige problem - fordi din Scope 3 er deres Scope 1+2. Det forplanter sig opad i kæden.
Pragmatisk anbefaling
Når De nu overvejer, hvilken metode De skal vælge:
- Byggematerialer: bestemmelserne i bilag II vedrørende Kommissionens software; en eksisterende EPD leverer de fleste data hertil
- Batterier: PEF som arbejdsantagelse, indtil retsakten i henhold til batteriforordningen fastlægger metoden
- Tekstiler, elektronik, møbler: PEF som arbejdshypotese med henblik på den delegerede forordning for jeres produktkategori
- Alt andet: ISO 14044 som grundlag og omstilling til PEF eller EPD efter behov
Hvad De bør undgå: en intern metode, der efterfølgende ikke stemmer overens med ESPR-formatet. Det medfører dobbeltarbejde.
Hvilke CO₂-krav der gælder for Deres produktgruppe, og fra hvornår, kan De se på Deres side i vores brancheopslagsværk.
Spørgsmål til dette indlæg
Hvilken metode kræver ESPR for vores produkt?
Det afhænger af produktgruppen, og i de fleste tilfælde fastsættes det i den delegerede retsakt for den pågældende gruppe. ESPR bygger på Product Environmental Footprint (PEF); PEF med kategorireglerne for dit produkt er derfor det sikre udgangspunkt for tekstiler, elektronik og møbler. Batterier følger deres egen retsakt i henhold til batteriforordningen. Byggevarer udgør en undtagelse, da forordning (EU) 2024/3110 bygger på de væsentlige miljøegenskaber i bilag II, beregnet ved hjælp af software, som Kommissionen stiller gratis til rådighed.
Skal CO₂-aftrykket fremgå af batteripasset i februar 2027?
Nej. Kommissionens vejledning af 15. august 2026 anfører erklæringen om CO₂-aftryk og det tilhørende mærke blandt de oplysninger, der ikke skal vises i første omgang, da retsakten vedrørende beregning og format endnu mangler. Forpligtelsen indføres gradvist - først erklæringen, derefter ydeevneklassen og til sidst en maksimumsværdi, hver gang 12 til 18 måneder efter den pågældende retsakt. Den, der opbygger et beregningssystem før retsakten træder i kraft, investerer stadig for tidligt. Listen over frister findes i batteripaset - hvilket bliver obligatorisk fra februar 2027.
Tæller en EPD med i byggepasset?
Den er en hjælp, men er ikke det, som forordningen kræver. EN 15804 nævnes i byggeproduktforordningen kun i betragtningerne som kilde til karakteriseringsfaktorerne for Kommissionens beregningssoftware; den operative forpligtelse er de livscyklusbaserede egenskaber i bilag II. Hvis De allerede har EPD’er, indeholder de underliggende data det meste af bilag II. Hvis De ikke har nogen, skal De følge Kommissionens retningslinjer i stedet for at bestille EPD’er til en forpligtelse, der ikke er formuleret på den måde. Læs mere herom i DPP for byggevarer.
Hvad koster en fuldstændig undersøgelse, og hvor længe er den gyldig?
En ISO-overensstemmende undersøgelse udført af et akkrediteret konsulentfirma koster typisk mellem 10.000 og 50.000 euro pr. produkt og er gyldig i tre til fem år, hvorefter den skal opdateres. Netop derfor bør metoden være fastlagt, inden opgaven tildeles, for en værdi, der er beregnet efter en metode, der ikke er anerkendt i lovgivningen, skal betales to gange.
Kan vi starte med cradle-to-gate og udvide senere?
Ja, som et internt værktøj. Det er tilstrækkeligt at gange materialevægte med faktorer fra en samlet livscyklusvurderingsdatabase for at finde dine hotspots og træffe beslutninger om materialer, og det koster kun en brøkdel af prisen for en fuldstændig undersøgelse. Det er ikke tilstrækkeligt til den lovpligtige rapportering, og udvidelsen er heller ikke gratis, da en yderligere systemgrænse kræver en brugsfase og en afviklingsfase - altså nye data og ikke blot en længere beregning.
Vores leverandører har ingen data om miljøaftryk. Hvad skal vi så gøre?
Det er den normale situation, og derfor er det vigtigt at spørge nu. 70 til 85 procent af et slutprodukts samlede CO₂-aftryk stammer fra leverandører, og den typiske forløbstid frem til den faktiske datalevering i et forretningsforhold ligger på 9 til 18 måneder. Spørg først dine ti vigtigste leverandører om Scope 1- og Scope 2-værdier, for din Scope 3 er deres Scope 1 og 2, og det går opad i kæden. Hvor en værdi stadig mangler, skal du registrere det, du har, og notere kilden i stedet for at opfinde en pladsholder.
Hvilken værdi angiver passet, og i hvilken enhed?
Enheden stammer fra produktgruppen, ikke fra beregningen. Batterier angiver CO₂-ækvivalent pr. kWh af den energi, som batteriet leverer i løbet af sin levetid, byggevarer angiver de i bilag II nævnte livscyklusegenskaber, og udkastet for tekstiler anvender en enhed pr. kilogram tekstilprodukt. En værdi pr. stk. er sjældent sammenlignelig, da produktstørrelserne varierer; derfor relaterer hvert skema værdien til en funktionel enhed.
Hvad sker der, hvis metoden ændres efter offentliggørelsen?
De udgiver en ny version i stedet for at redigere den gamle. Hver Transpareo-Pass-version er signeret, og de tidligere versioner forbliver tilgængelige; en ny beregning efter en ny lovgivning vises dermed som en dateret ændring og ikke som en værdi, der er ændret uden videre. CO2-felterne er fra starten med i Passet, men er tomme, indtil metoden for din gruppe er fastlagt.
