Hos en batteriproducent har der i flere måneder ligget en tabel med omkring 90 rækker: én række for hver oplysning, der kunne indgå i et batteripass, lige fra kemisk sammensætning til tilstand. Til højre for tabellen er der en rødt markeret kolonne med overskriften »Obligatorisk i 2027?«. Indtil i sommer kunne ingen udfylde den. Batteriforordningen opregner indholdet, men ikke, hvilke oplysninger der skal være på plads på den fastsatte dato, og hvert team trak sin egen grænse mellem »skal være på plads i februar 2027« og »skal være på plads senere«.
Siden den 28. juli 2026 har vi haft svaret. Europa-Kommissionen har offentliggjort en vejledning, der klassificerer alle 71 oplysninger i passet for hver batterikategori: obligatorisk, valgfri, kun gældende i bestemte tilfælde eller skal ikke udfyldes fra februar 2027. Denne artikel viser, hvad der skal stå i passet den 18. februar 2027, hvad der udtrykkeligt må vente, og hvad det betyder for dine data.
Et ærligt forbehold, inden vi går ind på tallene, for dokumentet selv understreger det: Det er en uforpligtende vejledning, ikke en lov. Det bærer titlen »Digital Batteries Passport - data points by category« (på dansk: »Digitalt batteripass - oplysninger efter kategori«), skaber ingen nye forpligtelser og foregriber ikke Kommissionens formelle holdning. Det er dog det tydeligste signal om, hvordan Kommissionen fortolker sin egen forordning, og fortjener en grundig gennemlæsning.
De ærlige tal
For et batteri til elektriske køretøjer (EV) er nøjagtigt 51 af de 71 oplysninger obligatoriske pr. 18. februar 2027. For batterier til lette transportmidler (LMT: elcykler, el-løbehjul, el-knallerter) er det 54. For industribatterier er det 36, hvor den største del af resten kun finder anvendelse i bestemte tilfælde.
Det er mere end den fortolkning, som nogle havde håbet på, nem lig »en identifikationskode og et par tekniske data«. Og det er stadig betydeligt mindre end det fulde billede med omkring 90 attributter, da undtagelserne er præcist angivet.
Hvad den obligatoriske kerne indeholder på skæringsdatoen
De behøver ikke at huske 71 linjer. Den obligatoriske kerne er opdelt i seks grupper, og det meste af den beskriver, hvad batteriet er, ikke hvordan det er fremstillet:
- Identitet og oprindelse. Den entydige identifikationskode, de ansvarlige for certifikatet, producentens navn, adresse og kontaktoplysninger, produktionssted og -dato, batterikategori, vægt og kapacitet.
- Sammensætning og sikkerhed. Den kemiske sammensætning, farlige stoffer ud over kviksølv, cadmium og bly, kritiske råstoffer over 0,1 vægtprocent samt det egnede slukningsmiddel.
- Genanvendte og vedvarende materialer. Andelen af genvundet kobolt, lithium, nikkel og bly samt andelen af vedvarende materialer. Disse oplysninger skal fremgå af listen på reference datoen, ikke den senere.
- Ydeevne og holdbarhed. Minimum-, nominel- og maksimumsspænding, oprindelig ydeevne og ydeevnegrænser, forventet levetid i cyklusser inklusive referencetest, round-trip-virkningsgrad ved opstart og ved halv cyklustidslevetid, indre modstand i celle og pakke samt hvile-temperaturområdet.
- Genanvendelighed og dokumentation. Detaljeret sammensætning ned til katode, anode og elektrolyt, komponentnumre og kilder til reservedele, oplysninger om demontering, sikkerhedsforanstaltninger, mærkningskrav, EU-overensstemmelseserklæringen, oplysninger om affaldsforebyggelse og testrapporter til myndighederne.
- De dynamiske værdier. Batteriets status (original, omdannet, genbrugt, regenereret, affald) og værdier for dets tilstand, som opdateres løbende gennem batteriets levetid i stedet for at blive angivet én gang for alle.
Hvad der udtrykkeligt ikke skal indberettes
Vejledningen angiver, hvad der ikke skal udfyldes eller vises i februar 2027, og skabelonen er oplysende: Undtaget er netop det, for hvilket metodikken endnu ikke er fastlagt.
- Erklæringen om CO2-aftrykket og det tilhørende mærke afventer Kommissionens gennemførelsesretsakt, der fastlægger beregningen og formatet.
- Oplysninger om ansvarlig indkøb venter af samme grund.
- Brugsanvisningen er sat på hold, indtil ændringspakken »Omnibus IV« er vedtaget, hvorigennem EU forenkler flere regler på én gang.
- Rapporteringskravene vedrørende due diligence i forsyningskæden følger deres egen tidsplan og træder i kraft den 18. august 2027 i henhold til forordning (EU) 2025/1561.
Rækkefølgen udgør altså ikke et hul i håndhævelsen, men er den tilsigtede form for en trinvis forordning. Den, der opbygger et CO₂-beregningssystem før denne retsakt træder i kraft, investerer stadig for tidligt.
Fra én liste bliver det til tre
Den mere subtile konklusion, og efter vores opfattelse den vigtigste for datamodeller: »Forpligtelse« afhænger af batteriet.
Et EV-batteri rapporterer tilstanden for den certificerede energi. Et LMT-batteri rapporterer derimod det fulde sæt oplysninger om helbredstilstanden: resterende kapacitet, resterende ydeevne, resterende round-trip-virkningsgrad samt udviklingen i selvafladningen. Et industribatteri angiver de fleste ydeevneværdier kun, »hvis relevant«.
En enkelt, generel tjekliste kan derfor ikke dække alle kategorier: Enten påtvinger den elcykel-felter på EV-batterier, eller også glider obligatoriske EV-felter igennem. Kravet pr. dato er ikke én liste, men tre, og jeres datamodel skal vide, hvilken der gælder.
Ikke alle obligatoriske felter er offentlige
Endnu en nuance, der bør være klar, inden I udarbejder noget som helst:
Den obligatoriske liste og den offentlige liste er ikke den samme liste.
Værdierne for hvert enkelt batteri, dvs. sundhedstilstand, status og brugshistorik, er obligatoriske, men forordningen forbeholder dem til læsere med en berettiget interesse, f.eks. reparations- og genvindingsvirksomheder. Prøvningsrapporter sendes udelukkende til bemyndigede organer og markedstilsynet. Det certifikat, som en forbruger scanner, viser det offentlige niveau; resten skal eksistere, være verificerbart og beskyttet af adgangskontrol.
Det eneste felt, der kan blive personligt
Listen med reference datoer offentliggør producentoplysningerne: navn, registreret handelsnavn, postadresse med et centralt kontaktpunkt samt eventuelt web- og e-mail-adresse. For en virksomhed er dette oplysninger om en juridisk person, og de falder uden for anvendelsesområdet for den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). De bliver personlige i tre realistiske tilfælde: hos den enkeltmandsvirksomhed, hvis firmanavn er den egne navn, ved en kontaktadresse med en navngiven person og ved en personlig postkasse i e-mail-feltet.
De samme oplysninger står alligevel på batterimærkaten. Passet øger sikkerheden: maskinlæsbart, søgbart og, så snart det er registreret, arkiveret på en måde, der er manipulationssikker i mindst ti år. En trykt etiket falmer; en signeret version gør ikke, og vores er bevidst udformet, så de ikke kan ændres i det skjulte.
Selve forordningen viser løsningen. Den kræver et kontaktsted, ikke en kontaktperson, og felterne til webadresse og e-mail er valgfrie. Den beskyttelse, der virkelig virker, er dataminimering ved indtastningen: en funktionsangivelse, en funktionspostkasse som f.eks. info@, og ikke mere.
Vi har udformet pasformularen nøjagtigt efter dette. De valgfri kontaktoplysninger er separate felter, hver med sit eget bevis pr. felt - den samme selektive offentliggørelse med bevis, som en berettiget læser kan bruge til selvstændigt at kontrollere sit udsnit - således at hvert felt i en senere version kan rettes eller fjernes for sig, og indtastningsvejledningen siger det klart: Funktionsangivelser, ingen personer. Hvad angår de lovmæssige krav, bygger offentliggørelsen på en juridisk forpligtelse. For alt derudover er det ærlige svar enklere end enhver sletningsmekanisme: Det, der aldrig kommer ind i bytes, behøver aldrig at blive slettet.
Hvor vi står
Det er den del, hvor nøjagtigheden var vigtigst for os. Vores skabelon til batteridata følger retningslinjerne for hver enkelt angivelse, herunder opdelingen efter kategori: Et felt, der er obligatorisk for et e-cykelbatteri, pålægges ikke et elbilbatteri, og felterne vedrørende CO2-aftryk er der fra starten, tomme og valgfri, indtil den relevante lovgivning foreligger. Når de senere regler træder i kraft, udfylder I felter, som passet allerede indeholder, og hver opdatering er blot en ny, signeret version af den seneste.
Vejledningen forudser også sin egen fremtid: Senere udgaver skal supplere definitioner, måleenheder og formater. Vi følger med i udviklingen og tilpasser os, så snart den foreligger. At reglerne er gemt som data, som platformen håndhæver, i stedet for at være fastlåst i skemaet, gør denne tilpasning til en rutine i stedet for en omlægning.
Hvad du bør gøre i 2026
Tre trin, i denne rækkefølge.
For det første: Saml kerneoplysningerne. De fleste obligatoriske oplysninger beskriver, hvad batteriet er: kemisk sammensætning, spændinger, masse, genanvendelsesandele, oplysninger om demontering.
Disse data findes i dag, spredt over jeres systemer og jeres celleproducenter.
For det andet: Sikr leverandørdelen kontraktmæssigt. Genvindingsandelene og resultaterne af ydelsestestene ligger hos jeres celleproducenter, og I får dem ikke ved blot at spørge pænt. For dataklausuler i indkøbskontrakter er en frist i 2027 lidt for kort.
For det tredje: Udelad det, som Kommissionen selv har udeladt. CO₂-fodaftryk og ansvarlig indkøb kommer senere, med egne regler og egne frister. En datamodel med plads til dette mister intet ved at afvente faste regler.
Hvad angår den bredere tidsplan omkring fristen: vores bidrag til ESPR-tidsplanen for 2027.
Alt, hvad forordningen kræver af batteriproducenter, herunder tidsplan, roller, obligatoriske data, officielle kilder og en tjekliste for hver batteritype, findes i vores opslagsværk om det digitale produktpas for batterier.
Spørgsmål til dette indlæg
Ændrer denne vejledning lovens krav?
Nej, og det fremgår også tydeligt af selve dokumentet. Det er en ikke-bindende vejledning, der ikke skaber nye forpligtelser og ikke foregriber Kommissionens officielle holdning. Det, den gør, er at afklare et spørgsmål, som hvert udviklerteam indtil da har besvaret for sig selv, nemlig hvilke af de 71 oplysninger der skal indsendes den 18. februar 2027, og hvilke der afventer deres egen forordning. Betragt det som den klareste tilgængelige fortolkning af forordningen, ikke som selve forordningen.
Hvilke batterier skal have et pas, og hvilke skal ikke?
LMT-batterier (elcykler, el-løbehjul, el-knallerter), EV-batterier og industribatterier på over 2 kWh skal have passet fra den 18. februar 2027 (art. 77). Apparatbatterier og SLI-startbatterier behøver ikke et pas, men skal fra denne dato ligeledes være forsynet med en QR-kode, der fører til mærkning, overensstemmelseserklæring og bortskaffelsesvejledning (art. 13, stk. 6). Mærknings- og udtagningskrav gælder også for disse grupper, og SLI-batterier skal angive deres genanvendelsesandel, blot uden certifikat.
Gælder paspligten også for importører?
Ja. Det afhænger af markedsføringen, ikke af fremstillingen; den, der indfører et batteri fra et tredjeland til EU, skal sikre, at certifikatet foreligger, og at oplysningerne heri er korrekte (art. 77, stk. 4). Enten leverer din producent passet, eller også udfærdiger du det selv og har brug for hans data til det. Det er en klausul i indkøbsaftalen, og klausuler tager måneder at udarbejde. Netop derfor begynder arbejdet i 2026 og ikke i 2027.
Skal CO₂-aftrykket være angivet i paset på den fastsatte dato?
Nej. Vejledningen angiver erklæringen om CO₂-aftrykket og det tilhørende mærke blandt de oplysninger, der ikke skal vises i starten, da retsakten vedrørende beregning og format endnu mangler. Forpligtelsen træder derefter gradvist i kraft i henhold til artikel 7 - først erklæringen, derefter ydeevneklassen og til sidst en grænseværdi, hver gang 12 til 18 måneder efter den pågældende retsakt. I Transpareos batteriskabelon er felterne der fra starten, tomme og valgfri; når metoden er fastlagt, udfylder du de felter, som passet allerede har, og offentliggør en ny version. Læs mere om metoderne i Carbon Footprint i DPP.
Hvem har adgang til oplysningerne om helbredstilstanden?
Ikke offentligheden. Bilag XIII inddeler dataene i kategorier. Modeldata såsom sammensætning, kapacitet, sikkerheds- og genbrugsoplysninger er offentligt tilgængelige; oplysninger om demontering, detaljeret sammensætning og reservedele videregives til læsere med en berettiget interesse, f.eks. reparations- og genvindingsvirksomheder; Testrapporter sendes til myndigheder og bemyndigede organer; og værdierne for hvert enkelt batteri, såsom sundhedstilstand og status, forbeholdes igen berettigede læsere. Den samme QR-kode viser en anden visning afhængigt af læseren. Derfor er synligheden i Transpareo en egenskab ved hvert enkelt felt og ikke en indstilling på passet.
Skal vi registrere paset i EU-registret, og kan en udbyder klare det for os?
Ja, og det skal De selv gøre. Registret har været i drift siden den 20. juli 2026 og er reguleret i gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, og kun den erhvervsaktør, der bringer batteriet i omsætning eller tager det i brug, må registrere det (art. 77, stk. 10); ingen tjenesteudbyder kan gøre det for Dem. Registreringen skal foretages inden markedsføringen og resulterer i tildeling af et registreringsnummer; registret opbevarer identifikationsnumre og et fingeraftryk, og dataene forbliver i passet. Transpareo forbereder produktidentifikationsnummer, aktøridentifikationsnummer, passadresse og fingeraftryk, så registreringen forbliver en hurtig proces og ikke bliver et projekt.
Hvor længe skal paset være gyldigt?
Først når batteriet er blevet genbrugt, udløber passet (art. 77, stk. 8). For et elbilbatteri kan det let tage femten år, når man medregner »Second Life«; forpligtelsen varer således længere end enhver aftale med en tjenesteudbyder. Spørg hver enkelt udbyder, hvad der sker med dine pas efter en opsigelse. Hos Transpareo forbliver offentliggjorte pas tilgængelige via en permanent adresse, og vores udbyder-tjekliste angiver de yderligere spørgsmål, det er værd at stille.
Hvad nu, hvis en celleproducent ikke oplyser os om andelen af genbrugsmateriale?
Så har De et kontraktmæssigt problem og ikke et dataproblem. De genvundne andele af kobolt, lithium, nikkel og bly samt resultaterne af ydeevnetestene ligger hos celleproducenterne, som ofte er spredt over flere lande, og de fremskaffes via dataklausuler i indkøbskontrakter, ikke på venlig anmodning. Disse klausuler følger deres eget forløb, og derfor er en frist i februar 2027 for kort, selvom passet selv er udfærdiget på få dage. Start med kontrakterne, og lad passet følge efter - ikke omvendt.
