En producent af batteripakker leverer det samme batteri til både Stuttgart og Shanghai. I Europa kræves der en QR-kode på kabinettet, som alle kan scanne, og bagved denne skal der være et signeret certifikat. I Kina skal der inden for 40 dage indsendes en rapport til en platform under ministeriet, som kun godkendte genvindingsvirksomheder har adgang til. Spørgsmålet internt er: Har vi nu brug for to datasystemer?
Svaret er nej. Et enkelt produktdatasæt kan betjene begge, hvis arkitekturen er den rette. Denne artikel viser, hvad de to regelsæt kræver, hvorfor de alligevel kan baseres på de samme data, og hvor de reelle grænser går.
De to regelsæt virker som modsætninger. Det ene bygger på en central statslig platform, det andet på pas, som hver producent selv offentliggør og underskriver. Det ene kender ikke til et offentligt forbrugerled, det andet anbringer QR-koden på hvert produkt.
To regelsæt side om side
EU-batteriforordningen 2023/1542 bliver obligatorisk fra den 18. februar 2027 for batterier på over 2 kWh. Dens model: Den økonomiske aktør offentliggør passet, som er tilgængeligt via et GS1 Digital Link, og tilliden bygger på en signatur på selve passet. Målgruppen er offentligheden, berettigede tredjeparter og myndigheder.
Kinas forordning nr. 73 har været i kraft siden den 1. april 2026 og regulerer genanvendelsen af drivbatterier til elektriske køretøjer. Dens model er det modsatte: en central platform under ministeriet (MIIT), identifikation i henhold til den kinesiske standard GB/T 34014, anmeldelsespligt for alle relevante hændelser inden for 15 til 40 dage, læseadgang udelukkende for godkendte genvindingsvirksomheder - og endda kun til demonteringsdataene.
Hvad forordning nr. 73 konkret kræver
- En digital identitet pr. batteri, kodet i henhold til GB/T 34014, på en manipulationssikker etiket
- En producentkode tildelt af MIIT, der knytter hvert batteri til fabrikken
- Indberetninger om produktion, salg, reparation, indsamling, genanvendelse og genbrug til den nationale platform
- Læseadgang for godkendte genvindingsvirksomheder, begrænset til de tekniske data, der er nødvendige for demonteringen
- Opbevaring i hele platformens levetid
Den fjerde regel er bemærkelsesværdig: Den knytter adgangen ikke kun til landet, men også til formålet. En genvindingsvirksomhed ser kun det, den har brug for til demonteringen.
Hvorfor det virker uforeneligt - og hvorfor det ikke er det
Læser man de to forordninger side om side, ser der ikke ud til at være nogen fællesnævner. Nøglen ligger i en egenskab ved arkitekturen: Selve produktdatasættet hører ikke til noget retsområde.
Arbejdet på hvert marked er en udformning: at læse det samme datasæt og tilpasse det til den form, som et regelsæt forventer.
Et sæt fakta, to mål. På EU-siden fastlægges batteriet én gang som en signeret DPP-version; EU-forløbet forbereder den registerindberetning, som den økonomiske aktør selv foretager, og leverer den offentlige visning. På den kinesiske side udgør de samme fakta om genanvendelse og livscyklus grundlaget for en indberetning i henhold til forordning nr. 73. Denne indberetning indsendes på MIIT-platformen, i Kina og af den der ansvarlige aktør, ikke ved at vores platform sender data over grænsen. Det er de underliggende data, der deles, ikke et system, der indberetter til begge steder.
Hændelsesprotokollen omfatter allerede genanvendelse
Livscyklusprotokollen for en Transpareo-DPP indeholder allerede i dag de hændelser, som Kina kræver: indsamling, genanvendelse, oparbejdning, genbrug.
Indberetningen til Kina opfinder altså ikke noget nyt, men bruger eksisterende hændelser.
Mønsteret er desuden ikke ukendt: For EU indtaster den økonomiske aktør oplysningerne i et eksternt register, der har været i drift siden den 20. juli 2026, og hvis grænseflade stadig er under udarbejdelse. Brugen af MIIT-platformen er rent mekanisk den samme - de samme underliggende data sendes til en anden destination - med den forskel, at dette trin på den kinesiske side foregår internt og ikke gennem os.
Opbevaring og adgang er allerede på plads
Så snart DPP’erne er registreret i EU-registret, arkiveres hver DPP-version desuden uændret i yderligere ti år. EU kræver som udgangspunkt ti års opbevaring af registrerede pass fra registreringstidspunktet - for batterier ophører den med genanvendelsen (art. 77, stk. 8). Kina kræver opbevaring i hele sin platforms levetid, og denne opbevaring foregår på kinesisk side. Det, vores arkiv sparer os for, er en anden EU-datalagring; Kina opbevarer ikke de data, der administreres internt, og er heller ikke forpligtet til det.
Også hvad angår adgang, findes der allerede differentierede adgangsniveauer: offentligt, efter anmodning, for myndigheder, rent internt. For Kinas vedkommende tilføjes en betingelse: En genvindingsvirksomheds adgang er både bundet til land og formål. Dette er en lille, målrettet udvidelse af den eksisterende adgangslogik, ikke et andet system.
En identifikator, der finder begge veje
GS1 Digital Link forbliver ankeret: Den findes alligevel på hvert eneste internationalt handlet batteripakke. MIIT-identifikatoren i henhold til GB/T 34014 medfølger som et ekstra felt i det samme datasæt - som et supplement, ikke som en erstatning.
Ærlige grænser
Nogle punkter skal siges ligeud:
- De relevante kinesiske datasæt og deres opbevaring forbliver i Kina og under kinesisk administration. En udenlandsk platform opbevarer dem ikke; det er kun et lille, formålsbestemt og kontrollerbart uddrag, der kan krydse grænsen. Og arbejdet ved kilden - at knytte data til produktet, afgrænse dokumentation, tildele ansvar og holde alt opdateret - skal fortsat foregå ved kilden, før man kan stole på det andre steder.
- MIIT-platformen har endnu ingen offentlig grænsefladespecifikation. Tilslutningen kan først færdiggøres, når en kunde eller integrator åbner adgangen. Datamodellen og adgangsreglerne kan være på plads på forhånd.
- Forordning nr. 73 er en genbrugsforordning for elbilers drivbatterier, ikke et generelt produktpas for alle varegrupper.
- I Kina findes der ingen offentlig brugergrænseflade. Tilbuddet der består af en regelkonform datastruktur og opbevaring, ikke en visuelt tiltalende scanning.
For en producent, der i dag leverer til begge markeder, er det imidlertid netop dette, der tæller: at oprette og administrere de underliggende produktoplysninger én gang og derfra udlede både EU-passet, som vi hoster, og de data, som jeres forpligtelser i Kina bygger på, i stedet for at indsamle og vedligeholde de samme oplysninger to gange. Regelsættene forbliver adskilte, og de kinesiske regler administreres i Kina; de underliggende fakta behøver ikke at blive indsamlet to gange.
Spørgsmål til dette indlæg
Gælder forordning nr. 73 for vores batterier?
Den regulerer genanvendelsen af drivbatterier til elbiler og er trådt i kraft den 1. april 2026. Det er en genanvendelsesforordning, ikke et generelt produktpas for alle varegrupper, og et apparatbatteri, der falder uden for dette anvendelsesområde, er derfor ikke omfattet. Det gælder alle, der markedsfører elbilsbatterier på det kinesiske marked. EU’s krav om produktpas fra den 18. februar 2027 gælder uafhængigt heraf og efter egne regler.
Hvor hurtigt skal hændelser i Kina indberettes?
Inden for 15 til 40 dage efter den pågældende begivenhed. Der skal indberettes oplysninger om produktion, salg, reparation, indsamling, genanvendelse og genbrug til ministeriets (MIIT) nationale platform. Hvert batteri er derfor forsynet med en digital identitet i henhold til GB/T 34014 på en manipulationssikker etiket samt en producentkode tildelt af MIIT. Opbevaringen varer i hele platformens levetid.
Har vi brug for to systemer, ét for hvert marked?
Nej. Selve produktdatasættet hører ikke til noget bestemt retsområde, og arbejdet for hvert marked er en præsentationsform, dvs. at man læser det samme datasæt og tilpasser det til den form, som et regelsæt forventer. Et sæt fakta, to mål. På EU-siden fastlægges batteriet som en signeret pass-version, mens de samme fakta om genanvendelse og livscyklus på den kinesiske side danner grundlag for indberetningen i henhold til forordning nr. 73.
Forlader vores kinesiske datasæt Kina?
Nej. De relevante kinesiske datasæt og opbevaringen heraf forbliver i Kina og under kinesisk administration; de opbevares ikke af en udenlandsk platform. Der kan kun overføres et lille, formålsbestemt og kontrollerbart uddrag over grænsen - ikke mere end det. Arbejdet ved kilden - at knytte data til produktet, afgrænse dokumentation, tildele ansvar og holde alt opdateret - skal fortsat foregå ved kilden, før man kan stole på det andre steder.
Kan Transpareo indsende anmeldelsen på MIIT-platformen på vores vegne?
Nej. Anmeldelsen indsendes via MIIT-platformen i Kina og af den ansvarlige aktør dér; det sker ikke ved, at vi overfører data på tværs af grænsen. Platformen har desuden endnu ingen offentlig grænsefladespecifikation, så tilkoblingen kan først færdiggøres, når en kunde eller integrator åbner adgangen. Inden da skal datamodellen og adgangsreglerne være på plads, og det er dér, det egentlige arbejde ligger.
Erstatter identifikatoren i henhold til GB/T 34014 GS1 Digital Link?
Nej, den følger med. GS1 Digital Link forbliver ankeret, da den alligevel findes på alle batteripakker, der handles internationalt, og MIIT-identifikationskoden i henhold til GB/T 34014 er angivet som et ekstra felt i samme datasæt. Det er et supplement, ikke en erstatning, og ingen af de to identifikationskoder skal registreres på ny for den anden.
Hvem registrerer EU-batteripasset?
Det skal De selv gøre. EU-DPP-registret har været i drift siden den 20. juli 2026 og er reguleret af gennemførelsesforordning (EU) 2026/1778, og kun den økonomiske aktør, der bringer batteriet i omsætning, må registrere det (artikel 77, stk. 10, i batteriforordningen). En tjenesteudbyder kan ikke gøre det for Dem. Transpareo forbereder de oplysninger, der kræves til registreringen - produktidentifikator, erhvervsaktøridentifikator, registreringsadresse og fingeraftryk - mens selve grænsefladen stadig er under udarbejdelse. Læs mere herom i vores gennemgang af registerforordningen.
Hvor længe skal hver part opbevare oplysningerne?
Der er tale om to forskellige tidsrammer. I EU opbevares registrerede pas i ti år fra registreringstidspunktet, mens pas for batterier først udløber, når batteriet genanvendes (art. 77, stk. 8). Kina kræver, at dataene opbevares i hele platformens levetid, og denne opbevaring foregår på kinesisk side. Transpareos uforanderlige arkiv sparer Dem for en anden EU-dataregistrering; det opbevarer ikke Kinas indenlandsk administrerede datasæt og er heller ikke forpligtet til det.
