Et pas, tre ordbøger

Et pas, tre ordbøger

Et produktpas opfinder ikke et nyt sprog. Det bruger tre eksisterende ordbøger, så alle læsere kan forstå hvert felt, både i dag og om ti år.

Tag for eksempel feltet »Kapacitet« på et batteri. Din speditør bruger et andet udtryk for det i sine papirer end genvindingsvirksomheden, og myndighederne har en tredje betegnelse for det i deres skema. Alle tre mener det samme, og alle tre skal være sikre på, at de mener det samme. I 2034 læser en kontrollør dit produktpas fra 2026 og skal uden at spørge vide, hvad din værdi dengang betød.

Det er hele opgaven bag spørgsmålet om, hvilke begreber et digitalt produktpas indeholder. Det lyder som detaljearbejde, men det afgør, om dine data stadig kan læses af nogen om ti år.

Denne artikel forklarer, hvilke tre ordbøger et produktpas bruger, hvorfor hvert begreb har brug for en fast adresse, og hvorfor du ikke mærker noget til det i hverdagen.

Produktpasset opfinder ikke et nyt sprog

Et produktpas samler tre eksisterende ordbøger. Hver beskriver en del af produktverdenen, og ingen af dem er tilstrækkelig alene.

Den første beskriver, hvad der skete med produktet: afsendt, repareret, tilbagekaldt, genbrugt. Den stammer fra GS1 og hedder EPCIS, den samme standard, som logistikbranchen i årevis har brugt til at registrere forsyningskæder. Hvert trin får heri et navn og en status, og ud fra disse trin opstår der en log, som enhver maskine kan læse: hvornår et parti blev afsendt, hvornår det blev tilbagekaldt, hvornår det blev genbrugt.

Det andet beskriver, hvad produktet er: materiale, andel af genanvendt materiale, CO₂-aftryk, reparerbarhed. Det hedder OpenEPCIS DPP Core og er offentligt tilgængeligt på ref.openepcis.io.

Det tredje beskriver, hvad jeres forordning kræver. Hver produktgruppe har sit eget fagudtryk:

  • Batterier (forordning 2023/1542): over 200 egenskaber, fra cellekemi over genanvendelsesandele for lithium, kobolt og nikkel til ladecyklusser og batteriets tilstand
  • Tekstiler: fibersammensætning, farvestoffer, mikroplast-risikoklasse, vaskesymboler, genanvendelighed
  • Elektronik: Reparationsindeks, komponenttyper, udskiftelighed af enkelte komponenter
  • derudover egne ordbøger om skovrydning, rengøringsmidler, emballage og byggevarer

Et pas skifter altså sit faglige ordforråd afhængigt af produktgruppen, men forbliver alligevel baseret på den samme grundstruktur. Hvilke forordninger og hvilke obligatoriske data der gælder for den enkelte branche, fremgår af brancheopslagsværket.

Hvert begreb har en fast adresse

For at undgå forvirring med de tre ordbøger indeholder passet et register, der henviser hvert begreb til dets definition. Hvert begreb har præcis ét hjemsted deri: en adresse på nettet, hvor alle kan slå op, hvad det betyder.

Det er mere end blot en forkærlighed for orden. Et pas skal forblive kontrollerbart i ti år eller længere. Hvis en myndighed i 2034 læser et pas udstedt i 2026, skal andelen af genbrugsmaterialer stadig betyde nøjagtigt det samme som i dag. Det kan kun lade sig gøre, hvis adressen år senere stadig peger på den samme definition - både for platformen, arkivet, kontrolløren og myndigheden.

Hvorfor egne feltnavne er en ø

Den, der i stedet opfinder egne feltnavne, skaber en ø. Myndigheden, genbrugsvirksomheden og en tredjeparts kontrolværktøj skal uden yderligere forespørgsel forstå, hvad der står i dit pas. Det fungerer kun, hvis begreberne stammer fra ordbøger, som disse læsere alligevel kender.

Egne navne gør desuden et skift af udbyder dyrt, fordi betydningen så ligger i det gamle system i stedet for i dataene. Netop derfor holder Transpareo sig strengt til de tre ordbøger i stedet for at opfinde sin egen.

To regler, der forhindrer fejl

Procentværdier er altid decimaltal mellem 0 og 1, altså 0,85 i stedet for 85 procent. Denne ene regel eliminerer en hel kategori af importfejl.

Og hver angivelse har et adgangsniveau: offentligt, for autoriserede eller begrænset. På den måde giver den samme pass forskellige visninger til slutkunder, partnere og myndigheder.

40 sprog i ét felt

Et tekstfelt indeholder sine sprogvarianter i en kompakt form, {"de": "Wasser", "en": "Water"}, i stedet for at blive gentaget for hvert sprog. Det holder datamængden lille, og en læser får passet på sit browsersprog og falder tilbage på engelsk, hvis et sprog mangler. 40 sprog, herunder alle 24 officielle EU-sprog, dækkes således uden særlig logik.

Hvad mærker du til det?

Intet, og det er med vilje. Du vedligeholder produkter, komponenter og materialer med dine egne ord, via brugergrænsefladen, ved import eller via API’en. Platformen trækker på de tre ordbøger og anvender det passende faglige ordforråd for hver produktgruppe, uden at du behøver at omlægge datamodellen.

Hvilke ordbøger en platform bruger, er afgørende ved valget, ikke i den efterfølgende daglige drift. Tre spørgsmål er nok: Bruger den de etablerede ordbøger eller en egen, som kun den selv forstår? Kan den anvende det rette faglige ordforråd for hver produktgruppe? Og findes hvert begreb under en adresse, der stadig gælder om ti år?

Tre gange ja, og dit pass forbliver læsbart: i dag, selv efter et udbyderskifte og ud over den lovmæssige opbevaringsfrist.

Spørgsmål til dette indlæg

Skal vi kende disse ordbøger for at kunne udstede et pas?

Nej. Ordbøgerne bestemmer, hvad felterne i de offentliggjorte data hedder, ikke hvad De indtaster. De vedligeholder produkter, komponenter og materialer via brugergrænsefladen, via import eller via API’en, og Passet anvender standardbegreberne i den sammenhæng. Hvilke ordbøger en platform understøtter, er afgørende ved valget, men ikke i den daglige drift bagefter.

Hvilken ordbog dækker hvilken del af paset?

Der er tre. Hvad der skete med produktet, følger GS1 EPCIS 2.0 - den samme standard, der i årevis har kortlagt forsyningskæder inden for logistik - med én forretningstrin og én status pr. hændelse. Hvad produktet er - altså materialesammensætning, andel af genanvendt materiale, CO2-aftryk og reparerbarhed - følger OpenEPCIS DPP Core. Ovenpå dette ligger det faglige ordforråd, som den pågældende EU-forordning kræver. Et produktnavn stammer fortsat fra schema.org, den ordbog, som søgemaskiner kan læse.

Hvad taler imod egne feltnavne?

Dermed opbygger De en ø. En myndighed, en genvindingsvirksomhed eller en tredjeparts kontrolværktøj skal kunne forstå, hvad der står i dit pas, uden at skulle spørge om yderligere oplysninger, og det fungerer kun, hvis begreberne stammer fra ordbøger, som disse læsere i forvejen kender. Egne navne gør det desuden dyrt at skifte udbyder, fordi betydningen så ligger i det gamle system i stedet for i dataene.

Varierer ordforrådet fra produktgruppe til produktgruppe?

Ja, og platformen skal kunne håndtere det uden, at De behøver at omlægge datamodellen. Batterier alene indebærer over 200 egenskaber, lige fra cellekemi over andelen af genanvendt materiale for lithium, kobolt og nikkel til ladecyklusser og batteriets tilstand. Tekstiler kræver oplysninger om fibersammensætning, farvestoffer, risikoklasse for mikroplast, vaskesymboler og genanvendelighed, mens elektronik kræver et reparationsindeks, komponenttyper og udskiftelighed. Skovrydning, rengøringsmidler, emballage og byggevarer medfører hver især deres egne krav.

Hvorfor er faste adresser så vigtige?

Fordi et pas skal kunne kontrolleres i ti år eller længere. Hvis en myndighed i 2034 læser et pas, der er udstedt i 2026, skal andelen af genbrugsmateriale stadig betyde nøjagtigt det samme som i dag, og det kan kun lade sig gøre, hvis definitionen er knyttet til en adresse, der år senere henviser til det samme. Faste adresser er en forudsætning for, at platformen, arkivet, kontrolløren og myndigheden alle henviser til den samme definition.

Hvordan skrives andele og enheder?

Andelsværdier er altid decimaltal mellem 0 og 1, altså 0,85 i stedet for 85 procent. Denne ene regel eliminerer en hel kategori af importfejl. Hver oplysning har desuden et adgangsniveau - offentligt, for autoriserede eller begrænset - og på netop denne måde giver det samme pas forskellige visninger til slutkunder, partnere og myndigheder.

Skal vi selv oversætte paset?

Nej. Et tekstfelt indeholder sprogvarianterne i en kompakt form i stedet for at gentage dem for hvert sprog, og dermed dækkes 40 sprog, herunder alle 24 officielle EU-sprog, uden behov for særlig logik. Læseren får passet på sit browsersprog og skifter til engelsk, hvis et sprog mangler. Hvordan denne oversættelse fremkommer, vises automatisk40 sprog.

Er disse standarder overhovedet bindende?

De harmoniserede europæiske DPP-standarder er ikke obligatoriske. Den, der overholder dem, anses for at være i overensstemmelse med reglerne og behøver ikke selv at bevise det. Seks af disse standarder blev den 15. juli 2026 offentliggjort i EU-Tidende ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1736. Man kan også opfylde kravene på anden vis, men i så fald påhviler bevisbyrden en selv. Læs mere herom under »Standard for standard«.

Interoperabilitet i nyhedsbrevet

Hvilke standarder og ordlister der vinder indpas - udvalgt hver måned og sendt direkte til din indbakke.